Familie missede flyet hjem og blev efterladt rasende: Ryanair-medarbejdere hævdede, at Skotland ikke er et land

Mathias Busekist

151 uger siden

|

28/01/2022
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En familie missede deres fly hjem fra Portugal, fordi lufthavnspersonalet hævdede, at Skotland "ikke var et land".

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Piotr Dziedzic blev efterladt rasende, efter at flere Ryanair-medarbejdere forhindrede ham og hans familie i at stige om bord på flyet hjem. 

Familien har boet i Edinburgh siden 2005, men de blev stoppet i Lissabons lufthavn, da de skulle rejse hjem, fordi flere Ryanair-medarbejdere i første omgang var "utilfredse med deres dokumenter".

Det skriver Edinburgh Live

Familien har opholdstilladelse i Skotland, men de fik at vide, at de skulle rejse under britiske rejseregler.

Det medførte, at Piotrs 13-årige datter blev tvunget til at tage en coronatest i lufthavnen.

Ifølge Southern Reporter blev familiens ældste datter derefter afhørt, hvor hun blandt andet skulle fortælle, hvem dronningen af Storbritannien var, hvorefter de fortalte hende, at Skotland ikke var et land.

Men ifølge Skotlands rejseregler var det ikke nødvendigt at teste Amelia.

"Amelia er faktisk født i Skotland, og derfor er vi nødt til at følge de skotske retningslinjer," siger Piotr, der driver restauranten Lemon and Thyme i Jedburgh, som var rasende over behandlingen, og som efterfølgende tilføjer:

"Hvilket andet lands regler kunne vi overhovedet følge, når vi skal til Skotland?"

"Min ældste datter forsøgte at fremlægge ovenstående oplysninger, som klart angiver, at børn under 18 år i Skotland ikke skal gennemgå en test før ankomsten, men kun en test på dag to, som vi havde bevis for at have bestilt."

"Efter at have modtaget disse oplysninger kom medarbejderen tilbage med de engelske regler, som naturligvis er anderledes end i Skotland, og forsøgte at argumentere for, at Skotland ikke er et land, og at vi skulle følge de engelske regler."

"Selv med en Google-søgning for at bevise, at Skotland rent faktisk er et land, blev vi afvist: det er uforståeligt, at vi overhovedet skulle argumentere for, at Skotland er et land. Det løb ud i, at det oprindelige problem, som var, at vi er polakker, ikke længere var problemet, men snarere at vi fulgte de skotske retningslinjer i modsætning til de engelske."

Missede flyet

Amelia indvilligede i at blive testet, men det endte med at være meningsløst, da familien missede flyet til Edinburgh.

Da de ikke havde nogen anden mulighed for at komme hjem, måtte de betale for at ombooke yderligere rejser for at komme hjem.

Piotr hævdede, at Ryanair-medarbejderne var "racistiske og udviste en fuldstændig mangel på ordenligt opførsel".

Han valgte derfor at klage til flyselskabet.

Dette fordi, at han endte med at måtte betale omkring 5.000 kroner ekstra for at komme hjem.

Ryanair har med det samme undskyldt for hændelsen.

"Ryanair tolererer ikke nogen form for racistiske fordomme; alle vores kunder behandles lige," udtaler en talsperson, som efterfølgende tilføjer:

"Efter at have taget denne sag op med vores personale i Lissabon Lufthavn er det blevet bekræftet, at denne passager fejlagtigt blev nægtet ombordstigning som følge af personalets fejl, idet de troede, at der var behov for en covid-19-test."

"Vi undskylder over for familien og vi har indvilliget i at kompensere familien."