En kvinde bryder sammen i gråd i bussen: Da Elin opdager hvorfor, jubler passagererne

Henrik Rothenbücher

170 uger siden

|

15/08/2021
Udland
Privatfoto
Privatfoto
Alle sæder i bussen er fyldt op med morgentrætte mennesker. De stirrer ud gennem ruden eller på mobilen. Pludselig bryder en kvinde sammen. Hun græder helt hjælpeløst, og ingen forstår hvorfor. Da får hun endelig fremstammet fire ord.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Historien fra en i begyndelsen almindelig morgen ombord på bussen i Stockholm er gået viralt.

Det er Elin Edlund, der har delt sin oplevelse på Facebook. Den har siden bredt sig som en steppebrand.

"Stockholm kl: 08.32. Sidder i bussen mod Slussen. Alle sæder er fyldt op. De fleste morgentrætte medborgere stirrer ud gennem ruden. Eller ned i mobilen. Med høretelefoner i ørerne. Præcis som alle andre morgener. En kvinde i 30-årsalderen bryder ud i gråd. Jeg og nogle andre i nærheden undrer os over, om vi kan hjælpe hende eller noget. Kvinden allernærmest holder om hende. Hun græder aldeles hjælpeløst. Alle rundt omkring ser på hinanden. Deler det, vi oplever med vores blikke og ansigtsudtryk," skriver hun.

Efter tre-fire minutter lykkedes det at få kvinden til at samle sig og sige ordene:

"Jeg har fået opholdstilladelse. Jeg har ventet i tre år, og jeg har to børn, og nu kan alle slappe af”. Hele bussen lyser op! Alles glædestårer springer, og det tager ikke mange hundrededelssekunder, før alle jubler og klapper. Folks tårer holder ikke op med at rinde. Man hører snøftelyde overalt. Kvinden græder, griner og ler skiftevis. Alle krammer hende," fortæller Elin Edlund.

Straks begyndte lykønskningerne at flyde ud i bussen.

- “Tillykke”, “Hvor fedt”, “Hvilken lettelse”, “Jeg er så glad på dine vegne” er meninger, man hører. Kvinden bliver krammet og råber “Tak, tak, allesammen, jeg elsker jer, jeg elsker Sverige, tak, den her dag kommer jeg altid til at huske”.

Elin Edlund kommer næppe heller til at glemme oplevelsen.

"Ved du hvad? Det kommer jeg også til. Vi går af bussen ved Slussen. Jeg ser, at alle tørrer deres tårer og næser. Siden går de videre mod deres slutdestinationer. Også jeg. Men det jeg tager med mig derfra er en andeles speciel fornemmelse og oplevelse. Den kommer jeg altid til at mindes."

Privatfoto