Elevator begyndte pludselig at falde: 30-årig mand mistede livet

Henrik Rothenbücher

278 uger siden

|

23/08/2019
Udland
Foto: FDNY
Foto: FDNY
En 30-årig mand mistede livet i en elevator ulykke, da elevatoren pludselig begyndte at falde, mens han var på vej ud af den.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man betaler knap 25.000 kroner om måneden for at bo i en lejlighed i en luksuriøs bygning, så forventer man også, at elevatoren skal fungere perfekt.

Det var dog ikke tilfældet med en elevator i Manhatten Promenade-bygningen i New York, hvor en 30-årig mand mistede livet på grund af en defekt elevator. Det skriver New York Times.

Samuel C. Waisbren tog elevatoren torsdag morgen sammen med en flok andre mennesker, og da elevatoren nåede ned til lobbyen, ville han træde ud af den.

Lige i det han begyndte at forlade elevatoren, kørte elevatoren pludselig ned med en høj hastighed, og det resulterede i, at 30-årige Samuel blev knust til døde.

Tre andre personer var vidne til ulykken i elevatoren, men de blev alle reddet i sikkerhed, og undgik nogen former for fysiske skader.

Ofte problemer med elevatoren

Samuels far har udtalt sig til medierne, at hans søn ofte brokkede sig over tilstanden på elevatorerne, og andre beboer i bygningen har fortalt om, hvordan de af og til sprang etager over, åbnede dørene uden at være ved en etage, og hvordan de af og til skulle lukke dørene manuelt.

Elevatorerne havde dog aldrig været årsag til en ulykke, før den 30-årige Samuel altså mistede livet.

Inspektionsfolk kiggede efterfølgende på elevatoren for at finde ud af, hvordan det pludselig kunne gå galt, og her erfarede de, at en sikkerhedsfunktion på elevatoren var deaktiveret eller blevet pillet ved.

På Twitter skriver journalisten fra ABC7 New York, Cefaan Kim, at der nu kører en enkelt elevator i bygningen. Han har dog talt med flere beboere, og mange af dem fortæller, at de ikke længere tør benytte sig af elevatoren.

De vælger i stedet at benytte sig af trapperne, indtil de er helt sikre på, at der ikke kommer til at ske flere uheld.