En dykker stødte på en stor mængde kokain med en gadeværdi på omtrent 9,5 millioner kroner, der var gemt i en skraldepose, da han var ude at dykke.
Den store mængde stoffer blev fundet i havet ud for Florida Keys onsdag eftermiddag. Det har det lokale politi oplyst ifølge Daily Mirror.
Dykkeren svømmede rundt i nærheden af Craig Key ved Mile Marker 72. Efter at have fundet den store mængde stoffer, kontakte han naturligvis politiet omkring kl. 13.50. Det fortæller politiet i en erklæring.
Politiet reagerede naturligvis hurtigt, da de fik bragt stofferne i land kort tid efter.
Thomas G. Martin, der er leder for Border Patrol, sagde, at den uidentificerede 'barmhjertige samaritaner' kontakte myndighederne efter at have opdaget 'et stort sort bundt pakket ind i tape', som viste sig at veje omkring 31 kg.
Foto: Politi
"Onsdag opdagede en barmhjertig samaritaner, at 31 kg kokain til en værdi af 9,5 millioner kroner flød rundt i #FloridaKeys," skrev Thomas G. Martin på Twitter, og fulgte op:
"Personen opdagede et stort sort bundt pakket ind i tape, hvorefter han kontaktede de lokale myndigheder. Posen indeholdt 25 pakker med kokain. #Breakingnews."
Desuden delte Thomas G. Martin også en række billeder af den store mængder kokain, der var pakket ind i rød plastik, og var stablet i fem rækker.
Twitter-kontoen tilhørende Florida Keys Sheriff offentliggjorde også et billede af nogle af de mange poser med kokain, som stadig var inde i en sort skraldepose.
Foto: Politi
Det er bestemt ikke første gang, at der er blevet fundet en stor mængde stoffer i områdets farvande. Det sker derimod tit, at der findes bunker af narkotika i havet.
Tilbage i december stødte en lokal fisker på hele 34 kg kokain, som flød i vandet ud for Florida Keys, omkring 24 km syd for Sugarloaf Key, fortalte det lokale politi dengang.