Dødstallet stiger: Mindst 101 har mistet livet under orkanen Ian

Mathias Madsen

111 uger siden

|

03/10/2022
Udland
Sådan så det ud i Florida, da orkanen Irma ramte i 2017 / Foto: Shutterstock
Sådan så det ud i Florida, da orkanen Irma ramte i 2017 / Foto: Shutterstock
En voldsom orkan har indtil videre kostet mere end 100 mennesker livet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Orkanen Ian ramte i sidste uge vestkysten i den amerikanske delstat Florida, og det har ført uoverskuelige ødelæggelser med sig. 

Billeder fra delstaten viser, at orkanen, der var en kategori 4 orkan, har ødelagt infrastruktur og bygninger for mange millioner dollars, ligesom mange mennesker også har mistet livet.

Tidligere lød det officielle dødstal fra delstaten på lidt over 50, men nu har sheriffen i Lee County, Carmine Marceno, opdateret dødstallet til 94. 

Derudover har fire mennesker mistet livet til orkanen i delstaten North Carolina, ligesom tre personer har mistet livet til den i østaten Cuba. 

Det betyder, at orkanen Ian indtil videre har kostet mindst 101 mennesker livet. 

Det skriver CBS News

Udover de mange menneskeliv, som er gået tabt, har orkanen også forårsaget ødelæggelser for enorme summer, ligesom hele Cuba blev ramt af strømsvigt kort efter orkanen ramte. 

Også delstaten Virginia blev ramt af orkanen, som trak voldsom regn og oversvømmelser med sig. 

Heldigvis mistede ingen livet til orkanen i Virginia, men staten blev ramt af den værste oversvømmelse i mindst 10 år, og Norfolk og Virginia Beach områderne samt øbyen Chincoteague erklærede nødstilstand. 

Sammenlagt 2,6 millioner husstande har været uden strøm i Florida, og cirka 600.000 har fortsat ikke strøm i dag, mandag.