Derfor føles det som om, at tiden flyver afsted, når du drikker alkohol

Mathias Busekist

141 uger siden

|

06/04/2022
Udland
Forbrænding af alkohol
Foto: Shutterstock
Vi har alle hørt, at "tiden flyver afsted, når man har det sjovt", og for mange bliver dette bekræftet, når man er i byen og får et par drinks.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan af og til føles som om, at musikken først er begyndt at spille, når du blider mødt af stilhed og morgendagens lys, mens det andre gange kan føles som om, at man først er begyndt at have det sjovt med vennerne, før natklubben lukker. 

Så hvorfor synes tiden altid at flyve af sted, når du drikker alkohol?

Neuroforsker Warren Meck, sammen med Ruth Ogden og Catharine Montgomery fra John Moores University i Liverpool, mener, at indtagelsen af alkohol påvirker måden, hjernen holder øje med tiden, så den i stedet ændrer hastigheden af det interne ur.

De mener også, at det kan skyldes, at man er involveret i aktiviteter, så man bliver holdt beskæftiget og dermed bliver forhindret i at holde øje med uret.

Lektorerne valgte at undersøge sagen nærmere ved at finde ud af, om tiden stadig ville flyve afsted, hvis deltagerne af deres forsøg ikke var involveret i de sociale interaktioner, som man typisk forbinder med indtagelsen af alkohol. 

I undersøgelsen, der er blevet beskrevet af The Psychologist, bad forskerne deltagerne om at fuldføre en ordopgave uden at fortælle dem, at de senere ville blive spurgt om, hvor længe opgaven varede, hvilket de håbede ville betyde, at de ville være mindre tilbøjelige til at holde øje med tiden.

I kølvandet af at have afsluttet testen, blev deltagerne bedt om at vurdere, hvor lang tid de troede, at den varede, samt om de følte, at tiden gik hurtigere eller langsommere end normalt. 

Undersøgelsen viste, at deltagernes evne til at vurdere varigheden af ordopgaven i minutter og sekunder ikke blev påvirket af "normal" alkoholindtagelse.

Det fremgår dog også af resultatet, at en høj mængde alkohol resulterede i en følelse af, at tiden gik hurtigere.

Tiden flyver afsted

Det faktum, at deltagerne ikke var involveret i en social aktivitet antyder, at det at drikke alkohol i sig selv er nok til at påvirke vores tidsopfattelse.

Forskerne kom dog frem til, at følelsen af, at tiden flyver afsted, når man drikker alkohol, kan blive yderligere overdrevet, hvis det kombineres med aktiviteter, som medfører, at man ikke holder øje med uret.