33-årige Tanis er mor til fem børn, og hun beslutted sig for at tage til sin lokale strand i Edmonton og sole sig.
Det var første gang i 13 år, hun tog på stranden iført bikini, fordi hun var usikker på sin krop efter fem fødsler.
Men det der skulle have været en dejlig dag i solen, endte med at Tanis gik grædende hjem fra stranden.
Årsagen var, at flere andre strandgæster følte sig nødsaget til at omtale Tanis krop i nedsættende vendinger.
"Da jeg åbner øjnene, ser jeg to fyre og en pige, der læner sig ind over mig og peger og griner, mens de lader som om, de sparker til mig," forklarer hun til CT News om dagen, der fik hende til at gå til tasterne og sende et svar tilbage, der bør ramme alle.
"Dette er et åbent brev til de to fyre og pigen, der besluttede sig for at droppe arbejdet i Sherwood park, hvor de var ved at bygge et hus, men i stedet valgte at komme til stranden i Alberta og nyde solen, vandet og nogle øl."
Jeg er ked af, hvis mit første forsøg på at solbade i en bikini i 13 år var 'for ulækkert' for jer.
Jeg er ked af, min mave ikke er flad og stram. Jeg er ked af, min mave er fyldt med strækmærker.
Men jeg er IKKE ked af, at min krop har huset, vokset, beskyttet og givet liv til FEM fantastiske, sunde og intelligente skabninger.
Jeg er ked af, hvis mine 33 år gamle og 56 kilo tunge krop forargede jer så meget, at i følte jer nødsaget til at pege og grine af mig, og lade som om i sparkede mig.
Men i skal vide, at mens jeg så på jers 'perfekte' unge kroppe, kunne jeg kun tænke ved mig selv, 'hvilke fantastiske og utrolige udfordringer, har JERES kroppe gjort?I skal også vide, at jeg holdt mit hoved højt og lod som ingenting, mens i gjorde nar af mig. Men jeg græd i bilen på vej hjem.
Tak fordi i ødelagde min dag.
Det er mennesker som jer, der gør verden til et grimt sted fyldt med had. Jeg kan ikke lade være med at ærgre mig på vegne af de kvinder, der skal bære jeres børn, og dermed blive 'ulækre' i jeres øjne, mens deres kroppe forandrer sig under den mirakuløse proces, en graviditet er.
Jeg kan kun håbe, at i en dag vil indse, at mine ar er noget at være stolt af, og ikke noget jeg bør skamme mig over. Lyder det slutteligt i brevet.
