'Coronaskib' lagt til kaj: 800 smittede ombord

Mathias Nielsen

110 uger siden

|

12/11/2022
Udland
Foto: Muhammad Farooq/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Muhammad Farooq/AFP/Ritzau Scanpix
The Majestic Princess er blevet ramt af et kraftigt udbrud af covid-19.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Coronavirus fylder ikke nær så meget som det har været tilfældet tidligere, men det er ikke ensbetydende med at virussen er død - langt fra endda.

Lige nu har den for eksempel nedlagt en stor del af et krydstogtskib fra New Zealand kaldet The Majestic Princess.

Ombord er der omkring 4.600 personer, hvoraf hele 800 er smittet med coronavirus - det er 20 procent af passagererne.

Dog er der ikke nogle alvorligt syge, oplyser rederiet bag det enorme krydstogtskib:

»Alle sygdomstilfælde er milde eller asymptomatiske. De, som er testet positive, vil få hjælp af besætningen med private transporter og bolig, så de kan fuldføre isoleringsperioden,« meddeler rederiet Carnival Australia ifølge Ritzau.

Coronavirus er dog langt fra ukendt for rederiet.  I 2020 blev krydstogtskibet Ruby Princess også ramt af et større covidudbrud.

Her blev mindst 900 passagerer smittet og 28 døde døde som følge af smitten.

De 800 smittede vil blive sat i land i Sydney og indlogeret på egnede steder, indtil karenstiden er forbi. Skibet fortsætter derefter til byen Melbourne.

Det australske indenrigsministerium fortalte tidligere lørdag, at alle covid-19 forholdsregler blev overholdt.