Breaking: Donald Trump indlagt

Nicolai Busekist

221 uger siden

|

03/10/2020
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den coronasmittede amerikanske præsident, Donald Trump, er blevet indlagt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter at være testet positiv med coronavirus, er Donald Trump begyndt at tage coronamidlet Remdesivir.

Dette oplyses af Sean Conley, der er læge i Det Hvide Hus, i en erkæring, der blev udsendt sent fredag aften.

I denne forbindelse understreger lægen, at præsidenten ikke har brug for at få tilført kunstig ilt.

"I eftermiddags, efter konsultationer med specialister fra Walter Reed og Johns Hopkins University, anbefalede jeg at flytte præsidenten til Walter Reed National Military Medical Center for yderligere observation," skriver han.

Han følger op med: "Han har ikke brug for supplerende ilt, men er efter konsultationer med specialister begyndt i behandling med Remdesivir. Han har taget den første dosis og hviler nu."

Takker for støtte

Præsidenten har publiceret en video på Twitter, hvor han takker for den 'enorme støtte', han har modtaget, efter nyheden om hans positive coronatest har spredt sig.

"Jeg skal til Walter Reed-hospitalet. Jeg synes, at jeg har det rigtig godt, men vi skal sørge for, at tingene går, som de skal," siger han i videoen. 

I den selvsamme video understreger han også, at førstedamen Melanie Trump også har det godt.

Han skal nu tilbringe de næste par dage på Walter Reed National Military Medical Center. Dette er beslutet ud fra et forsigtighedsprincip.