Betjent sparkede borger i hovedet i lufthavn: Nu afslører en video, hvad der skete inden

Mathias Madsen

21 uger siden

|

28/07/2024
Udland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
En engelsk betjent er under efterforskning efter et voldeligt sammenstød i Manchester Airport.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tidligere på ugen spredte en video fra Manchester Lufthavn sig med lynets hast på de sociale medier. Videoen viste nemlig en politietbetjent, som pegede på en mand, der lå på jorden, med sin tazer, mens han sparkede ham i hovedet.

Videoen skabte naturligvis stor debat, og mange kritiserede politiets håndtering af sagen, men nu har en ny video, som viser, hvad der skete inden, set dagens lys, og den har givet politiet mere medvind.

Ifølge det britiske medie Ladbible er videoen blevet delt af nyhedsmediet Manchester Evening News, og den viser, hvordan hele den voldsomme episode startede.

På videoen kan man se, hvordan tre betjente bliver overfaldet, da de forsøger at anholde en mand i lufthavnens Terminal 2, og på ingen tid udvikler anholdelsen sig til det rene masseslagsmål, hvor både betjente og overfaldsmænd slår løs på hinanden.

Der kommer først ro på episoden, da betjentene trækker deres tazers og lykkedes med at uskadeliggøre de fire personer, som overfaldt dem, og det er netop i den forbindelse, at den ene betjent tilsyneladende sparker én af overfaldsmændene i hovedet.

Artiklen fortsætter under videoen.

Siden ovenstående video så dagens lys lørdag, har politiet fået mere medvind, selvom flere stadig kritiserer betjentene, og betjenten, som tilsyneladende sparker, er også fortsat under efterforskning for voldeligt overfald.

Sådan lyder det fra IOPC, som er den britiske pendant til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der blandt andet har til opgave at undersøge klagesager mod politiet.

Ingen kender hele historien

Debatten raser på de sociale medier, men Manchesters borgmester, Andy Burnham, har opfordret folk til ikke at vælge side endnu, da ingen ifølge ham kender hele historien.

"Det er en kompliceret situation, en meget voldelig situation faktisk, og der var problemer på begge sider. Det er derfor jeg beder folk om ikke at springe til konklusioner på grund af kompleksiteten [...]. Ingen er i besiddelse af det fulde billede," har han således forklaret og uddybet:

"Jeg ved, at det er en frustration i den verden, vi lever i, alle vil have konklusioner med det samme, men sådan er livet ikke [...]. Man vælger en side [...], og sandheden ligger altid et sted i midten. Livet er mere kompliceret, end folk nogle gange gør det til på de sociale medier."

Politiet i Manchester har i en udtalelse slået fast, at alle tre betjente involveret i hændelsen blev bragt til hospitalet for behandling efter episoden. Den kvindelige betjent blev blandt andet behandlet for en brækket næse.

Fire personer blev anholdt som følge af episoden.