Bestialsk drabssag trækker overskrifter: Mor sigtet for at dræbe sin 6-årige datter

Mathias Busekist

49 uger siden

|

10/01/2024
Udland
Foto: Politi
Foto: Politi
En særdeles bestialsk drabssag har rystet lokalsamfundet i San Antonio, Texas

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et mildest talt chokerende mord trækker overskrifter verden over, men i særdeleshed i USA.

Flere medier, herunder CBS Austin og People, kan således berette, at en 36-årig mor nu er blevet sigtet for at have dræbt sin blot seksårige datter.

Politiet blev i første omgang tilkaldt til Watson Road i San Antonio, Texas, fordi en kvinde var blevet set løbe nøgen rundt.

Det var blot få øjeblikke senere, at hendes datter, seksårige Hosanna Sancho, blev fundet død.

Politiet er fortsat i færd med at efterforske dødsfaldet, men har allerede nu bekræftet at have anholdt samt sigtet 36-årige Nephiterea Sancho for drabet.

Politiet oplyser ifølge CBS Austin, at datteren var død som følge af et traume, som blev påført hendes overkrop.

Det er selv samme medie, som løfter sløret for, at hun tidligere har udvist voldelig adfærd.

Ifølge CBS Austin blev hun for 14 år siden anholdt og tiltalt for at tage kvælertag på sin dengang tre-årige niece.

Retten vurderede, at hun var sindssyg i gerningsøjeblikket, og siden har hun tilbragt tid på en psykiatrisk afdeling.

CBS Austin erfarer også ganske chokerende, at Nephiterea Sancho var gravid, da hun blev pågrebet og anholdt for drabet på sin datter.