Bande lod pitbull kastrere påstået voldtægtsmand

Henrik Rothenbücher

276 uger siden

|

10/09/2019
En mexicansk bande valgte at tage sagen i egen hånd, da politiet lod en påstået voldtægtsforbryder gå fri. De lod derfor en aggressive pitbull gå løs på mandens kønsdele.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke atypisk, at der til historier om voldtægtsforbrydere og pædofile vil komme kommentarer som ‘Skær nosserne af ham’ eller lignende.

Det er dog blot udbrud, og aldrig noget, der rent faktisk kommer til at ske, men i stedet for forbryderne lov til at få deres straf af retsvæsenet.

En mexicansk bande fra Mexico City valgte dog at tage sagen i egen hånd, da de mener, at der sker alt for mange voldtægter i deres by. De valgte derfor at kastrere en mand ved hjælp af en pitbull, i stedet for at lade retten gå sin gang.

Forfærdelige billeder og videoer bliver i øjeblikket delt på nettet, som viser det frygtelige ‘angreb’. Den mexicanske bande har fanget den påståede voldtægtsforbryder, som skulle have voldtaget en kvinde måneden forinden.

Politiet havde ladet ham gå, indtil hans sag skulle for retten. Det er dog ikke sikkert, at den nogensinde kommer til det.

Banden gav manden håndjern på og flåede alt hans tøj af. Derefter holdt de hans ben spredte, mens de fik en hvid pitbull hen til manden, og den gik til angreb på hans kønsdele. 

Ifølge mediet Daily Mail skulle hunden angiveligt flå både testikler og penis af, så manden blot blev efterladt med et stort blødende hul. Ifølge det britiske medie vides det ikke, om manden på videoen overlevede.

Lokale medier fortæller, at metoder som denne er blevet mere almindelige i løbet af de seneste år, hvor bander selv straffer de personer, der voldtager kvinder.