Anton forsvandt sporløst for fem år siden: Nu er han fundet 10.000 km fra sit hjem

Ninna Andreasen

406 uger siden

|

09/02/2017
I 2012 forsvandt den 39-årige Anton. Familien iværksatte en stor eftersøgning, men desværre førte den ikke frem til ham. Nu er han dukket op. 10.000 kilometer hjemmefra.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et mysterium er løst, efter det i fem år har plaget en canadisk familie. I 2012 forsvandt Anton Pilipa sporløst.

Hans knuste familie iværksatte en stor eftersøgning. Desværre førte den ikke til opklaringen af, hvad der var sket med ham. Men nu er der et gennembrud i sagen, skriver metro.co.uk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I november modtog familien et uventet opkald fra en brasiliansk politibetjent, som oprindeligt er fra Canada. Hun havde fundet en mand, der gik barfodet rundt på en sti i meget beskidt tøj. Han havde ingen identifikation på sig.

Betjenten tog manden med til hospitalet, men mens de forsøgte at identificere ham, flygtede han. Han blev sporet igen, og betjenten ringede til familien. De er nu blevet genforenet.

Anton Pilipa menes at være gået barfodet fra Canada til Amazon-junglen. Han havde kun det tøj med, han blev fundet i.

- Jeg ved, at jeg er meget heldig at være i live. Jeg er meget glad for at være sammen med min familie igen, siger den 39-årige.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Han forklarer, at han gik det meste af turen, men også fik enkelte lift her og der.

- Jeg var lamslået. Jeg var overbevist om, at han var død. Det var det eneste, som kunne forklare hans forsvinden, lyder det fra Anton Pilipas bror, Stefan.

Han forklarer videre, at broderen lider af skizofreni. Anton Pilipa ønskede at nå til det nationale bibliotek i Buenos Aires i Argentina. Men da han nåede frem, blev han afvist, fordi han ikke havde ID. Derfor besluttede han sig for at vende om og gå mod Brasilien.

Imens levede han af mad, der var blevet smidt ud og bær og frugt. Under turen blev han også udsat for røveri flere gange.