Andrea opdager sin mands utroskab: Så finder hun saksen frem

Henrik Rothenbücher

127 uger siden

|

12/07/2022
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
En kvinde vil straffe sin mand for hans utroskab, så hun finder saksen frem. Hendes straf har skabt flere tusinde reaktioner på de sociale medier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvordan ville du reagere, hvis du fandt ud af, at din mand havde været dig utro med naboen? Og ikke nok med det, så havde han endda også gjort hende gravid?

Denne situation stod Andrea Owen i for 15 år siden. I stedet for blot at smide mandens ting ud ad vinduet, besluttede hun sig for at tage en mere kreativ hævn.

Det har hun afsløret i en video, som hun efterfølgende har delt på det sociale medie TikTok. Her er den gået viralt, og mere end 392.000 har tilkendegivet, at de 'synes godt om' videoen. Desuden har Andrea advaret andre mod 'ikke at prøve det derhjemme'. 

"I 2006 fandt jeg ud af, at min mand havde haft en syv måneder lang affære med vores nabo, og gjorde hende gravid," fortæller hun. 

"Så jeg fandt en saks og klippede et hul i hvert eneste af de underbukser, shorts og bukser, som han ejede," fortsætter Andrea med at fortælle i sin video på TikTok. 

Før hun forlod hjemmet, efterlod Andrea sig også en lille besked til hendes mand – som kort tid efter naturligvis ville være hendes eksmand. 

"Siden du ikke kan holde din p*k i dine bukser, tænkte jeg, at jeg ville hjælpe dig," skrev hun på sedlen, som hun lod ligge til sin daværende mand.

Efter at have delt videoen, er der mange, der har hædret Andrea for sin atypiske måde at håndtere mandens utroskab på. Flere af dem er endda gået så langt at kalde hende for en 'helt' og en 'dronning'. 

"Jeg er her for denne slags smålighed," har en bruger skrevet, mens en anden har skrevet: "Min pige, du er en dronning." 

Derudover har det, at hun har delt sin historie inspireret andre til at dele, hvordan de har taget hævn på deres utro partnere. 

"Min mand var sammen med en kvinde ved navn Millie. Jeg fyldte alle skabe med Aunt Millie's-spaghettisauce," delte en person blandt andet.

"Jeg skrubbede toilettet med hans tandbørste og satte den tilbage, hvor han efterlod den. Jeg tog også fjernbetjeningen med mig, så han ville lede efter den for evigt," skrev en anden.