Ali vil advare andre efter mystiske brændemærker i sofaen: 'Jeg troede, at det spøgte’

Emil Ryttergaard

381 uger siden

|

02/08/2017
Udland
Ali var mystificeret over brændemærkerne i sofaen.
Ali var mystificeret over brændemærkerne i sofaen.
32-årige Ali Bjelkerud Al-zubaidi kunne ikke forstå, hvordan der pludselig var kommet brændemærker i hans sofa. Men så opdagede datteren den overraskende sandhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Brændemærker i sofaen er ikke noget, som blot opstår af sig selv.

Hjemme hos Ali Bjelkerud Al-zubaidi, der bor i Göteborg i Sverige, er der ingen rygere, og derfor undrede den 32-årige familiefar sig også, da han i sidste uge pludselig fandt et brændemærke i sofaen, skriver Expressen.

- Jeg tænkte, hvad helvede foregår der? Spøger det, eller hvad er det, der sker, siger Ali Bjelkerud Al-zubaidi til avisen. 

Han undersøgte sofaen nærmere og kunne se, at stoffet var smeltet, men derudover tænkte han ikke mere over det. Lige indtil næste dag, hvor han fandt et nyt brændemærke.

Ali Bjelkerud Al-zubaidi. Foto: Ali Bjelkerud Al-zubaidi/Privat

Men så var det, at hans niårige datter fandt frem til årsagen. Hun havde nemlig netop lært om solens stråler i skolen. 

- Hun sagde, at det kunne være spejlet, der havde fået stoffet til at brænde, da de selv havde eksperimenteret med det i skolen.

- Jeg prøvede det derfor på en gammel bog, og det virkede. Spejlet fungerede præcist som et forstørrelsesglas, og så var det bare godt, at det ikke havde ramt et gardin, så hele huset var futtet af, siger Ali Bjelkerud Al-zubaidi til Expressen. 

Det viste sig, at håndspejlet på sofabordet havde forstærket solens stråler og smeltet stoffet i sofaen. Foto: Ali Bjelkerud Al-zubaidi/Privat

Nu er spejlet pakket langt væk, men Ali Bjelkerud Al-zubaidi vil alligevel advare andre om faren. 

- Jeg vil dele min historie med andre, fordi at der nok ikke er mange, der tænker at spejle kan være årsagen til brand. Selv da jeg ringede til forsikringsselskabet, var de meget overraskede, siger Ali Bjelkerud Al-zubaidi til avisen. 

Se hele advarslen herunder.