Aldi-kunde delte 'smart' trick: Nu udskammes hun på nettet

Nicolai Busekist

120 uger siden

|

03/09/2022
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En Aldi-kunde delte, hvad hun selv anså som et 'smart' trick. Det har dog vist sig, at hun er meget alene om dette.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man har prøvet at handle i Aldi, har man sandsynligvis oplevet, at det kan være svært at følge med, når alle varerne bliver scannet ind af kasseekspedienten.

Når man kan se, at der står mange andre handlende og venter, kan det blive endnu værre. Faktisk er der folk, der føler sig pressede over dette, at de har delt tricks til, hvordan man kan skrue ned for tempoet.

Blandt andet er der mange, der anbefaler, at man vender sine varer, så stregkoden vender opad, så de ikke kan scannes med det samme. Andre anbefaler, at man blot smider alle sine varer ned i kurven eller vognen, og pakker dem i poser på parkeringspladsen.

Der er dog en Aldi-kunde, der stolt har delt sit trick i en gruppe på Facebook. Her endte hun dog med at blive udskammet af mange af de andre medlemmer. Faktisk var der nogen, der gik så langt at skrive, at hun burde have forbud mod at handle i Aldi.

Det skriver det britiske medie Mirror.

På et billede, der er blevet delt i en Facebook-gruppe om Aldi, viser individuelle varer, der er blevet fordelt på båndet med stor afstand, hvilket tvinger ekspedienten til at vente på, at hver vare når frem til kassen, før de kan scannes.

"Tag den, Aldi. Bare så vi har tid til at pakke," har billedet fået som titel, hvilket har delt vandene blandt dem, der har givet deres mening til kende i kommentarfeltet.

Foto: Facebook

"Folk som dig, der pakker sine indkøbsposer ved kassen, er så irriterende og egoistisk. Prøv at pakke ved bordet ligesom alle andre," er der en person, der har kommenteret.

"Hvis du ikke kan klare det, så køb ind ind i Woolies eller Coles. Eller brug bordet til pakning, som er væk fra kassen," lød det fra en anden.

"Jeg foragter, når folk gør det her," skrev en tredje.

Men det var dog ikke alle, der var kritiske overfor idéen. Tværtimod var der mange, der takkede for tippet, og skrev, at de selv ville prøve det næste gang.

"Åhhhh, jeg elsker det. At pakke varer hos Aldi burde være en olympisk sport," lød det fra en person.

"Bifald! Det her er genialt," skrev en anden.

To af de medlemmer, der er med i gruppen, har afsløret, at de arbejder hos Aldi, og har forklaret, at det faktisk er et trick, der bruges af mange kunder.

"Jeg har kunder, der gør dette. Jeg lægger bare min arm op på båndet, lader det hele hobe sig op og begynder derefter at scanne," skrev den ene.

"Da jeg arbejdede hos Aldi, og folk gjorde dette, holdt jeg den første genstand tilbage fra sensoren med min arm, indtil alt hobede sig op."