Ældre kvinde døde, og 31 andre blev syge til høstfest: Nu er dommen faldet

Mathias Madsen

159 uger siden

|

02/12/2021
Udland
Foto: Shutterstuck
Foto: Shutterstuck
En ældre kvinde døde, og 31 andre blev syge med madforgiftning efter at have spist en shepherd's pie til en høstfest i Storbritannien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

John Croucher, som på daværende tidspunkt var kok på pubben Crewe Arms i den lille by Hinton-in-the-Hedges i Northamptonshire i Storbritannien, stod for maden til en høstfest i selvsamme by i oktober 2018.

Her lavede han bl.a. den traditionelle britiske shepherd's pie, som består af bl.a. grøntsager, kartoffelmos og hakket oksekød. 

Ifølge The Ladbible stegte Croucher kødet delvist aftenen inden, hvorefter han placerede det i koldt vand i et køleskab. Dagen efter tjekkede han ikke temperaturen på kødet, inden han serverede det, og overtrådte derved helt basale fødevareregler, hvilket resulterede i, at han serverede dårligt kød. 

Den forkerte tilberedning af kødet endte med at have fatale konsekvenser, da 32 deltagere til høstfesten fik madforgiftning. Kun tre vegetarer undgik at blive syge.

Ud af de 32 involverede, var en af dem den 92-årige Elizabeth Neuman. Hun kastede desværre så meget op af madforgiftningen , at hun senere døde på hospitalet af indre blødninger. 

Da han i november måned i år kom for retten i Reading Crown Court, fortalte han, at han havde haft travlt, men at hændelsen havde gjort ham til en bedre kok. 

Han sagde i retten: "Jeg hader virkelig at sige det, men jeg tror jeg havde for travlt. Jeg havde travlt. Anger er en underdrivelse."

Croucher arbejder ikke længere hos Crewe Arms og udtaler om hændelsen: "En forfærdelig, forfærdelig hændelse skete, og det er noget, som man tager med sig."

Trods Crouchers tydelige anger omkring hændelsen, som endte med at koste en ældre dame livet, slap han med en forholdsvis mild dom. 

Dommer Campbell idømte Croucher en dom på 4 måneders betinget fængsel, efter at Croucher indrømmede at have omgået fødevarereglerne. 

Derudover fik pubbens ejer Neil Billingham bøder på i alt 9000£ (cirka 78.000kr), da han indrømmede tidligere overtrædelser af fødevarereglerne. Desuden skulle han betale 1000£ (næsten 9000kr) i sagsomkostninger, og hans firma The Bobcat Pub Co fik en bøde på 3000£ (cirka 26.000kr).