Advarer mod populært hårprodukt: Sprang i luften og antændte brand på værelset

Nicolai Busekist

91 uger siden

|

16/02/2023
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En mand har delt en advarsel mod et populært hårprodukt, der endte med at antænde en brand på hans mors værelse.

Dagens topnyheder

En mand fra Sydney har delt en advarsel mod et populært hårprodukt, efter det pludselig sprang i luften, hvilket førte til, at en brand blev antændt på hans mor værelse.

Den 28-årige Luke har delt en video på TikTok, hvori han hævder, at en tørshampoo pludselig 'eksploderet' i hans mors håndtaske, hvilket udløste en brand, der forårsagede betydelige skader i hendes soveværelse.

"Kvinder, hvis I overvejer at bruge tørshampoo, så ville jeg overveje det igen," siger han i sin video.

Foto: TikTok

Han hævder i videoen, at tørshampooen 'satte ild til hele hendes værelse', mens han viser, at der er fyldt med brændemærker og sod i store dele af soveværelset.

"Min mor plejer at sidde lige der ved siden af sin seng. Jeg kunne have mistet min mor i dag. Heldigvis var hun nedenunder og tog sig af mit vasketøj," siger han.

Luke viser også de 'uigenkendelige' rester af håndtasken, ligesom han påstår, at eksplosionens kraft fik stumper af tasken til at klæbe sig til loftet.

Foto: TikTok

Han hævder desuden, at eksplosionen var så kraftig, at den blæste et myggenet ud af døren, skriver News.com.au.

Til det australske medie fortæller Luke, at han ved 19-tiden mandag fik et opkald fra sin mor, hvor hun fortalte ham, hvad der var sket.

Han fortæller, at tørshampooen lå i en af hans mors håndtaster, der var placeret på gulvet i hendes soveværelse, da den voldsomme hændelse indtraf.

Den 28-årige mand påstår desuden, at hendes håndtaske ikke var udsat for nogen form for varmekilde eller åben ild.

Foto: TikTok

"Den var i en håndtaske, men hun bruger den ikke særlig tit. Hun skifter altid sine håndtasker, og netop denne håndtaske bruger hun ikke specielt ofte. Det er en af de tasker, hun bare har liggende," fortæller han til mediet.

"Den var ikke i nærheden af åben ild. Jeg ved godt, at aerosoldåser ikke skal opbevares ved åben ild eller sådan noget, men når den bare ligger i din håndtaske på et køligt, tørt sted... Det var bare en håndtaske."

"Og mandag var også en forholdsvis kølig dag, så det var heller ikke varmt."

Luke siger, at hans forældres naboer så flammer i forældrenes soveværelset, og at de ringede til brandvæsenet, der rykkede ud til stedet og så situationen an.

Foto: TikTok

Hans mor er 'meget rystet' efter oplevelsen, ligesom han siger, at det kunne være endt 'katastrofalt', hvis hun befandt sig på sin seng, da det skete.

Ydermere understreger han, at han kun delte sin video på TikTok, for at informere om, hvad der var skete, og ikke for at udskamme producenten ag tørshampooen.

Videoen er blevet set flere hundredetusinde gange, siden den blev delt. Luke og hans familie har desuden været i kontakt med producenten, og har modtaget en formular, de skal udfylde.

Han benytter også muligheden for at fremhæve, at man altid bør have en brandslukker i sit hjem, så man er godt forberedt på situationer som denne.