Da en 70-årig bevidstløs mand blev bragt til hospitalet med åndedrætsproblemer måtte lægerne ty til en etisk konsultation, før de turde bestemme sig for, om manden skulle leve eller dø.
Lægerne på Jackson Memorial Hospital i Miama, USA, stod i et foruroligende etisk dilemma, da de modtog en patient med en ganske bestemt tatovering.
Manden blev bragt til hospitalet grundet åndedrætsproblemer og med høj alkoholpromille i blodet. Han havde intet id på sig. I stedet havde han en stor tatovering skrevet hen over brystet.
På mandens bryst stod: ‘Do not resuscitate’ - altså ‘genopliv ikke’:
Foto: University of Miami
- Denne patients genopliv ikke-anmodning skabte mere forvirring end klarhed, udtaler de pågældende læger i en fælles erklæring.
I første omgang havde lægerne egentlig besluttet ikke at følge tatoveringens anvisning, for ikke at vælge en uomstødelig vej baseret på usikkerhed.
Alligevel ombestemte lægerne sig, da budskabet på manden bryst jo ikke kunne misforstås - han ønskede tydeligvis ikke at blive genoplivet. Ordet ‘ikke’ var desuden understreget.
Lægerne anmodede om en hurtig etisk konsultation. Imens patienten modtog basal behandling, diskuterede lægerne, hvorvidt manden skulle leve eller dø - altså om de skulle følge hans ønske.
De etiske retningslinjer godtgjorde at det var rimeligt at konkludere, at tatoveringen udtrykte en ægte præference.
Lægerne fulgte derfor mandens sidste ønske. Han døde senere samme nat.
Heldigvis for lægerne kunne den 70-årige mands sundhedsjournal senere bekræfte, at tatoveringen ganske rigtigt stemte overens med mandens officielle ønske.
Læs også: Efter grove beskyldninger: Amalie Szigethy er nu meldt til politiet
