57-årig mand var død i 28 minutter: Nu afslører han, hvad han så

Nicolai Busekist

86 uger siden

|

26/04/2023
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En fitnessinstruktør, der var død i 28 minutter efter et hjertestop, fortæller om, hvad han oplevede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

57-årige Phill Zdybel har afsløret, at det føltes som om, at han kiggede ned på sin egen krop, mens en sygeplejerske gjorde et desperat forsøg på at genoplive ham.

Phill, der også var taekwondo-instruktør, kollapsede under en basketballkamp i november sidste år, efter at være blevet ramt af et hjertestop. Det skriver The Sun.

Hans søn, Joshua, overværede det hele og var hurtig til at ringe efter en ambulance. Heldigvis var en sygeplejerske også til stede, som kunne påbegynde HLR, mens andre løb afsted efter en hjertestarter i nærheden.

Phill blev hastet til et hospital, hvor han vågnede et par dage senere. Her fik han at vide, at han faktisk havde været død i 28 minutter.

Nu har han forklaret, hvordan det føltes, og her sagde han, at det føltes som om, at han befandt sig ude af sin krop, og at han svævede over sit legeme, der lå på en basketballbane i Australien.

"Jeg vil sige, at det føltes lidt som at være ude af sin egen krop," sagde han til mediet Geelong Advertiser.

Phill sagde også, at han var taknemmelig for, at det skete, mens han var omringet så mange mennesker, snarere end at være alene. Han sagde også, at hvis det var sket på et andet tidspunkt, "ville ingen have fundet mig".

"Jeg er en mirakel-mand," fortsatte han.

Han mener selv, at det faktum, at han er i god form, havde indflydelse på, at han overlevede. Og Phill sagde også, at oplevelsen har ændret hans syn på livet.

"Alle de små ting, vi bekymrer os om, er ikke værd at bekymre sig om," sagde han.

"Lad ikke nogen fortælle dig, at du ikke kan gøre, hvad du vil. Jeg skulle nogen steder."

Phill blev udskrevet efter en uge på Geelong Hospital, hvor han fik sat en stent ind.

Han er nu blevet fortaler for HLR-træning og opfordrede til, at der sættes flere hjertestartere op i offentligheden.

"Alle skal kunne lave HLR, og alle arbejdspladser, idrætshaller og lignende steder bør have hjertestartere," sagde han.