28-årig gik i fødsel på arbejdet: Barnet druknede

Henrik Rothenbücher

240 uger siden

|

19/05/2020
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 28-årig kvinde er tiltalt for mordet på sit nyfødte barn, som druknede kort efter fødslen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En amerikansk kvinde står over for en forfærdelig sag, da hun efter sin fødsel er blevet tiltalt for mord.

Det er det amerikanske medie Peoples Magazine der skriver, at kvinden fra den amerikanske delstat Missouri risikerer en længere fængselsstraf, efter at hendes nyfødte baby druknede i et toilet.

Det var vel og mærke det toilet, som kvinden fødte sit barn i.

Hun var på arbejde

Den 28-årige kvinde ved navn Makuya Stephanie Kambamba passede sit arbejde på fabrikken Smithfield Foods, som bearbejder svinekød.

Kvinden var højgravid, og pludselig gik hendes fødsel i gang, hvorfor hun gik ud på toilettet.

Hun satte sig på toilettet og fødte sin baby direkte ned i toiletkummen.

Havde for voldsomme veer

I forbindelse med afhøringen af den 28-årige kvinde, har hun fortalt politiet, at hun så babyen bevæge sig straks efter, at hun havde født, men at hun var i så voldsomme smerter på grund af sine veer, at hun ikke kunne samle sin nyfødte baby op.

Det resulterede i, at det lille barn druknede i toiletkummen.

Barnet blev først hevet op af toiletkummen 30 minutter efter, da en anden medarbejder gik ind på toilettet.

Obduktionen fastslog, at babyen døde som følge af drukningen, og det har resulteret i, at den 28-årige kvinde er blevet sigtet for mishandling og mordet på sit eget barn.