Eftersøgningen af 19-årige Jay Slater, der forsvandt under NRG Tenerife Weekender-festivalen, er blevet indstillet af myndighederne på Tenerife.
Det skriver Sky News.
Trods en intensiv indsats over de seneste 14 dage har der ikke været nogen spor af den unge mand.
Jay Slater blev sidst hørt fra, da han ringede til en ven for at informere om, at han var på vej tilbage til vennens lejlighed, men kun havde 1 procent batteri tilbage på sin telefon.
Mandag morgen gik telefonen død, hvilket har været det sidste livstegn fra ham.
Selvom den aktive eftersøgning nu er stoppet, vil myndighederne fortsat holde sagen åben og aktivt efterforske hans forsvinden. Helikoptere og hundepatruljer har været involveret i eftersøgningen, der ikke har båret frugt.
Familie og venner har desperat deltaget i eftersøgningen og udtrykt deres frygt for, at der kan være sket en forbrydelse mod Jay Slater.
"Hvis han er faret vild, hvorfor har ingen så set ham? Det er et område med mange vandrere og feriegæster, så hvis han er forsvundet, burde nogen have bemærket noget," udtalte hans mor, Debbie
Lucy Mae, en nær veninde, deler denne bekymring.
"Jo mere tid, der går, jo mere er vi overbeviste om, at han er blevet taget eller holdes imod sin vilje."