Det er ikke meningen, at smartphones skal være farlige, men desværre sker der ind imellem ulykker, hvor smartphonen er årsagen til dødsfald.
Flere unge piger har mistet livet, efter at de tabte deres telefon ned i badekarret, mens telefonen var ved at lade op, og nu har endnu et dødsfald ramt en ung pige.
Denne gang er det dog ikke badet, men en nat i sengen, der kostede livet for den 14-årige Alua Asetkyzy Abzalbek fra Bastobe i Kazahkstan.
Den unge pige var gået i seng, mens hun hørte musik, og derfor lå telefonen meget tæt på hendes hoved, da hun faldt i søvn. Samtidig havde pigen sat sin telefon til opladning, og det viste sig desværre at skulle blive fatalt.
Da pigen skulle op næste morgen, blev hun nemlig fundet død i sin seng, hvor hendes eksploderede telefon lå lige ved siden af hende.
Ifølge politiet mente de, at telefonen eksploderede efter at være blevet overophedet, og de betragtninger blev bekræftet senere af retsmedicineren.
Telefonen blev altså overophedet i forbindelse med opladningen, og tidligt på morgen gik batteriet i brand og eksploderede. Det forvoldede så store skader på pigen, at hun døde omgående.
Det er desværre ikke første gang, at man har set telefoner, der pludselig er eksploderede. Det er flere gange blevet fanget på film, blandt andet dette overvågningskamera på en restaurant, hvor en telefon pludselig bryder i brand i mandens lomme.