12-årig dreng var få minutter fra at dø, efter at han faldt ud af sin køjeseng

Mathias Busekist

122 uger siden

|

20/08/2022
Udland
Foto: Instagram/miraclesfortank
Foto: Instagram/miraclesfortank
Drengen var få minutter fra at dø, da han faldt ned fra en køjeseng og fik kraniebrud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Baseballspilleren, som blot er 12 år, sov sammen med sine holdkammerater, da han faldt ud af sengen.

Han kom slemt til skade og måtte flyves til et lokalt børnehospital.

Omkring kl. 1.30 om morgenen vågnede Eastons far, der er assistenttræner for sin søns hold, til den hjerteskærende nyhed om, at Easton kæmpede for sit liv.

"Lægerne sagde, at han var højst 30 minutter fra at dø," udtaler Eastons far over for CNN.

Frank Maffei fra Geisinger Janet Weis Children's Hospital i Danville, fortalte om den forfærdelige tilstand, som Easton var i, da han ankom til hospitalet.

"Der er nogle børn, der ankommer i en meget, meget dårlig tilstand, og Eastons tilstand ved ankomsten var blandt de dårligste, jeg har set."

Easton måtte opereres for at stoppe blødningen i hjernen og blev efterfølgende lagt i medicinsk koma.

Den unge knægt faldt ned fra sin seng den 15. august, og hans familie har siden da dokumenteret hans fremskridt på Instagram.

Utroligt nok sad Easton op allerede onsdag den 17. august og havde ikke længere brug for at blive bedøvet.

Torsdag var han blevet flyttet fra intensivafdelingen og var i stand til at sidde op i en stol og spise. Samme dag tog Easton endda "nogle skridt" helt selv og snakkede mere med sin familie.

Foto: Instagram/miraclesfortank

Oded Goren, der er specialiseret i cerebrovaskulær og endovaskulær neurokirurgi, kommenterede også Eastons tilstands over for CNN.

"Han gør enorme fremskridt i retning af at få det bedre, og vi forventer, at han vil komme sig næsten fuldstændigt."

I sin egen meddelelse takkede Eastons far nationen for deres bønner.

"Min kone og jeg vidste lige fra begyndelsen, at den eneste måde, vi kunne komme igennem dette på, var med kærlighed og støtte samt tro og bønner til vores himmelske Fader," sagde Eastons far.

Torsdag delte faren også, at hans søn var desperat efter at komme tilbage på banen igen.