10-årig handicappet pige kunne ikke komme med på udflugt: Nu hyldes lærerens løsning

Mathias Madsen

157 uger siden

|

20/12/2021
Udland
Foto: Facebook / Shelly Kings
Foto: Facebook / Shelly Kings
En lærer fra Ohio i USA bliver hyldet på de sociale medier for den løsning, som han fandt på, da hans handicappede elev ikke kunne komme med på skoleudflugten på grund af sin kørestol.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jim Freeman arbejder som lærer i staten Ohio i USA, og i én af hans klasser går der en elev, som sidder i kørestol.

10-årige Ryan King er den elev. Hun kan ikke gå og sidder derfor i kørestol på grund af en lidelse kaldet spina bifida, som er en neuralrørsdefekt og en forholdsvis almindelig medfødt misdannelse.

Lidelsen er en medfødt defekt i lukningen af rygsøjlen, som beskytter rygmarven, og den gør blandt andet, at Ryan desværre ikke kan gå selv og derfor sidder i kørestol.

Foto: Facebook / Shelly Kings

Pigens mor, Shelly King, er derfor vant til, at måtte skuffe hendes datter med, at hun ikke kan deltage i skolens mange udflugter, da det ofte er til steder, som ikke er kørestolsvenlige.

Da skolen meldte ud, at Ryan og hendes klasse skulle på udflugt til Ohio vandfaldene, havde Shelly derfor også tilbudt skolen, at hun nok skulle holde Ryan hjemme den dag og finde på noget andet at lave med hende.

Freeman godtog dog ikke Ryans kørestol som en undskyldning for ikke at deltage og forsikrede Shelly om, at Ryan sagtens kunne deltage på udflugten. Han tilbød nemlig at bære den 10-årige pige på ryggen, så hun også kunne opleve det smukke naturområde. Det skriver Metro.

Foto: Facebook / Shelly Kings

Ryans mor har delt det rørende tilbud på sin facebookside, hvor hun indledende skrev: "Hvis jeg ikke har rost mine børns skole nok - så hør lige her."

"De skal på udflugt til Ohio vandfaldene i dag. Det er tydeligvis IKKE kørestolsvenligt. Jeg forberedte mig på en "alternativ udflugtsdag", da en af de mandlige lærere kontaktede mig og sagde "Jeg vil med glæde bære hende rundt mellem vandfaldene hele dagen!" Hun er sååååå spændt på at gøre det uafhængigt af mig. Omg (red. Oh my god (oh gud)) smelt mit hjerte [...]," uddybede hun.

Shelly delte senere billeder fra turen på Facebook, hvor man kan se den mandlige lære bære Ryan i en bæretaske på ryggen. Til billederne skrev hun: "Vi ELSKER lærere."