Vi er efterhånden vant til masser af tekniske hjælpemidler i vores biler. Fra parkeringssensor og fartpiloter over stemmestyring til mere eller mindre selvkørende biler. Tendensen er klar: din bil bliver mere og mere intelligent.
- Grundlæggende bliver biler mere og mere intelligente og nye biler er jo næsten mere computerkræft end de er biler. Og de hovedtendenser der er i udviklingen omkring biler i øjeblikket er, at bilen bliver “det tredje sted”, et kommunikationsknudepunkt, og stedet hvor du arbejder og lader dig underholde mellem hjem og arbejdsplads, forklarer fremtidsforsker fra Radr, Preben Mejer.
Udstyret, der gør bilen smart med wifi, datalagring, evnen til at finde parkeringspladser og holde værkstedet opdateret hedder Telia Sense Car og lanceres i Danmark af teleselskabet Telia.
Foto: MakeSense.dk
- Du får et helt nyt sæt af tjenester rundt om din bil som du faktisk kan direkte i sidste ende spare penge på. Det betyder, at du kan få billigere forsikring, hvis du kører pænt. Du kan få anvist parkeringspladser, og værkstedet kan overvåge og tjekke at din bil er ok rent servicemæssig, siger fremtidsforsker fra Radr, Preben Mejer
Telia Sense Car er designet til:
- Benzindrevne biler fra årgang 2001 og frem
- Dieseldrevne biler fra årgang 2004 og frem
- Lette lastbilder op til 3.500kg fra 2007 og frem
Se videoen over artiklen, og bliv klogere på hvordan det fungerer.