'TV2-familie' afleverede urinprøver: Så fik de en ubehagelig besked

Mathias Madsen

138 uger siden

|

04/04/2022
TV
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En urinprøve kan afsløre mange ting.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Én af dem er, om man har pesticider i kroppen. 

Noget de fleste af os har, da pesticider blandt andet findes i stor stil i konventionelle grøntsager og frugt.

Netop pesticider opdagede familien Hauser, at de alle sammen havde i deres krop, da de fik undersøgt deres urin i forbindelse med TV2-programmet 'Min sindsygt sunde familie'. 

Familien består af Anders Hauser, Stephanie Hauser og deres fem sammenbragte børn, og de dyrker alle sammen utrolig meget motion. 

De løber blandt andet hver eneste dag, men ellers er der ikke meget, som afslører, at de er usædvanligt sunde, da de ikke ligefrem tænker meget over, hvad de spiser. 

De spiser for eksempel heller ikke særlig meget økologisk, da de ifølge TV2 køber ind efter prisen fremfor kvaliteten.

I programmet afslørede Lisbeth E. Knudsen, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, at det havde konsekvenser, da hun fortalte familien om deres pesticidetal. 

Mængden af konventionelle kontra økologiske grøntsager og frugt kan nemlig have en stor indflydelse på mængden af pesticider i ens krop. 

"Der er et meget lavere indhold af pesticider i økologisk frugt og grøntsager end i konventionelt, så hvis du spiser konventionelt, er du mere eksponeret over for pesticider, end hvis du spiser økologisk," forklarede Knudsen således i programmet. 

Her viste det sig, at familien især havde store mængder af chlorporyfos - som er et svampebekæmpende middel - og TTCA - som er en nervegift - i deres system. 

Det er naturligvis usundt, da stofferne ifølge Knudsen ikke "kan kende forskel" på insekter og mennesker og derfor for eksempel kan føre til øget risiko for kræft.

Siden afsløringen har familien Hauser udtalt, at de tænker mere over, hvad de køber og er begyndt at købe mere økologisk. 

Prisen har dog stadig noget at skulle have sagt.

"Det sker også oftere, at jeg vælger økologi nu end før. Men hvis der er et blomkål på tilbud til 5 kroner, og et økologisk koster 13, så vælger jeg det almindelige," har Anders Hauser således forklaret.