TV 2 melder ud om Puk Elgård: “Holder en pause”

Julie Møller

197 uger siden

|

15/03/2021
TV
Foto: Klaus Bo Christensen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix.
Foto: Klaus Bo Christensen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix.
“Vi kommer til at savne dig, Puk,” lyder det fra redaktionen på Go' morgen Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Puk Elgård holder en pause frem til sommer.

Det afslører TV 2 i et opslag på Instagram. 

Den populære Go' morgen Danmark-vært havde sin sidste vagt på programmet søndag, og nu holder hun pause frem til sommer.

Hun skal lave andre programmer på TV 2, som kan ses til efteråret, lyder det i opslaget. Hvilke programmer der er tale om, afsløres ikke. Hvem der kommer til at overtage Puk Elgårds værtsrolle, har kanalen heller ikke meldt ud på nuværende tidspunkt.

Foto: Instagram.

Janni bliver ikke vikar

Janni Pedersen har tidligere været vikarvært på Go' Morgen Danmark med stor succes. Men chancen for hun tager endnu en vikartjans på morgenfladen, er ikke stor. 

Tilbage i februar meldte TV 2 nemlig ud, at Janni Pedersen og Lasse Sjørslev, makkerparret som først styrede nyhedsformidlingen om morgenen og siden i eftermiddagens ’NEWS & Co, bliver nye værter i Go' aften LIVE fra tirsdag 6. april.

“Jeg kan godt afsløre, at vi længe har haft et godt øje til Janni og Lasse som nyt værtspar, og det var heldigvis gensidigt. Janni og Lasse har en fantastisk kemi indbyrdes – og de forvalter deres stærke håndværk med lune og gode grin. Den kombination passer rigtig godt til ’Go aften LIVE’,” lyder det fra Henriette Ladegaard-Pedersen, der er TV 2-redaktør for ’Go’ morgen Danmark’ og ’Go’ aften LIVE’, i en pressemeddelelse fra TV 2 tidligere på året.

Janni Pedersen er også glad for at vende tilbage. Især ser hun frem til at skulle arbejde på et mere “spiseligt tidspunkt”.

“Jeg er utroligt glad for at vende retur til ’GO’-redaktionen – og nu med on air-tid på et mere spiseligt tidspunkt end det seneste år som vikar på ’Go’ morgen Danmark’. Jeg glæder mig til at være med til at præge det fine program til fortsat at være nysgerrigt på mennesker, deres liv og skæbner og også være et program, der bider sig fast, overrasker og er dagsordensættende. Det, håber jeg, Lasse og jeg kan være med til at bidrage til,” udtaler Janni Pedersen.