Jørgen Leth bevæget: Har aldrig oplevet noget lignende

Mathias Nielsen

99 uger siden

|

30/01/2023
TV
Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix
Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix
Den legendariske multikunstner fik sig sidste år en stor oplevelse, som har sat sig dybt i ham.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jørgen Leth har gennem sit 85 år lange liv prøvet en masse forskellige ting. Han har skrevet bøger, lavet film og ikke mindst kommenteret Tour de France adskillige gange.

Selvom Leth er ved at være noget en relativt høj alder, så er pensionen endnu ikke indtruffet. I de seneste år har man for eksempel kunne se ham rejse rundt forskellige steder med Hans Pilgaard.

Her har de to rejsemakkere både været rundt i Frankrig, Spanien og Danmark. Det er dog ikke det eneste, tiden er gået med for Jørgen Leth.

For få dage siden havde filmen 'Music for Black Pigeons' premiere.

En film, som Jørgen Leth har lavet i samarbejde med Andreas Kofoed. Her har man fulgt den danske jazzkomponist og guitarist Jakob Bro over en periode på 14 år.

Filmen har fået flotte anmeldelser, men glæden stopper ikke her.

Filmen blev vist for første gang på filmfestivalen i Venedig i fjor, og her fik Jørgen Leth sig noget af en overraskelse.

- Den blev vist i en fyldt sal med 1200 mennesker. Vi sad i den bagerste del, og vi var der og mærkede intensitet hele vejen igennem. Da filmen var færdig, var der et overvældende bifald. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det blev ved i ti minutter, og alle folk havde rejst sig op og klappede i retning ad os. Jeg var dybt bevæget, siger Jørgen Leth og kalder det 'en totaloplevelse af biografens styrke' ifølge Kino.dk.