Gåsehud fra top til tå: Duet af far og 4-årig datter er dagens sødeste video

Nils Würtzenfeld

413 uger siden

|

20/01/2017
TV
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Denne søde video af far og datter får dig helt sikkert til at trække på smilebåndet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nettet er spækket med videoer af personer verden over, der kaster sig ud i alskens skønsag.

Nogen gang er det vellykket, andre gange rædselsfuldt og indimellem sidder vi som seere og græder af grin.

Og så er der andre gange, hvor vi falder over en video og en sang, som bare rammer lige i hjertet.

Sådan er det i den grad med denne video, der blev uploaded på YouTube i tirsdags, men som allerede har knap 40.000 visninger.

På videoen optræder kun fireårige Claire Ryann sammen med sin far, mens de to fortolker Randy Newman-sangen ’You've got a friend in me’, som mange sikkert husker fra ’Toy Story’-filmene.

Den søde sang om venskab bliver kun endnu sødere som duet mellem far og hans lille datter.

Sammen med sin guitar indleder Claires far sangen, mens den lille pige tålmodigt venter på, at det bliver hendes tur.

Og da lille Claire Ryann først åbner munden og starter på sangens andet vers, er det næsten, så man får gåsehud.

’You've got a friend in me’ (du har en ven i mig, red.) kunne ikke være mere sandt, når man ser på de to.

Se og lyt til den livsglade og smittende sang øverst i artiklen.