Fetterlein efter 37 dages fedekur: Sådan har hans krop forvandlet sig

Ane Sørensen

398 uger siden

|

03/05/2017
TV
Frederik Fetterlein er med i programmet 'Min fede træner' på TV3. Arkivfoto: Polfoto/Anthon Unger
Frederik Fetterlein er med i programmet 'Min fede træner' på TV3. Arkivfoto: Polfoto/Anthon Unger
Frederik Fetterlein imponerer ikke eksperterne i programmet Min fede træner. Han skal tage på for at tabe sig igen, men det kniber tilsyneladende med at få nok kalorier indenbords.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den tidligere tennisstjerne Frederik Fetterlein er en af fire kendte danskere, som har sagt ja til at deltage i det kontroversielle tv-program Min fede træner, hvor de skal hjælpe overvægtige danskere med at tabe sig.

Før slankekuren kan begynde, skal kendisserne dog først tage mest muligt på. Derefter skal de smide de overflødige kilo sammen med hver deres overvægtige deltager.

Lidt over en måned inde i forløbet besøger Fetterlein sundhedseksperten Ida Krak, så de sammen kan gøre status over forsøget ind til videre. Han skal blandt andet vejes for at se, hvor meget det er lykkes ham at tage på efter 37 dage med fed mad

Da Ida Krak undersøger Frederik Fetterlein, viser det sig dog hurtigt, at han er ret dårlig til at være på fedekur. Han har nemlig blot taget 1,8 kilo på i løbet af de første fem uger.

Siden sit seneste besøg hos sundhedseksperten har Fetterlein dog ikke taget på overhovedet - tværtimod har han tabt sig en lille smule og er nu kun 4,3 procent overvægtig mod 5,6 procent sidst.

Frederik Fetterlein forklarer, at det har været hårdt for ham at være på fedekur:

- Jeg har spist masser, men jeg har simpelthen været syg tre gange næsten under processen. Med sådan noget tyndskyd og bræk, lyder det fra Frederik Fetterlein.

Min fede træners koncept mødte stor kritik, allerede før det havde premiere i forrige uge. Faktisk havnede programmet i lidt af en shitstorm - ikke mindst på de sociale medier, hvor forargede danskere krævede programmet stoppet.

Fagfolk har også udtalt sig kritisk i medierne - blandt andet Per Nielsen, som er formand for Landsforeningen for Overvægtige:

- Det er decideret ødelæggende for det arbejde, vi prøver at lave i foreningen. Hvis der er nogen, som tror, det er sådan, man skal gribe svær overvægt an. Ja, motion og sund kost er godt, men hvis du tror, at du kan holde et vægttab ved udelukkende at dyrke motion - uden at have alle de andre aspekter med, så taber du kampen, udtalte Per Nielsen til Ekstra Bladet.

Se Frederik Fetterlein besøge sundhedseksperten i videoklippet lige herunder og resten af afsnittet, når TV3 sender Min fede træner i aften klokken 20.

En verdensberømt filmstjerne fik forleden sine fans til at undre sig, da han delte et billede på Twitter, hvor de slet ikke kunne genkende den populære komiker.