Emil Erichsen med stor afsløring: Drager afsted igen

Mathias Nielsen

94 uger siden

|

27/02/2023
TV
Foto: Sisse Stroyer/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Foto: Sisse Stroyer/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Emil Erichsen vil inden længe endnu en gang drage ud i den store verden til søs.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For øjeblikket kan man på TV 2 følge med i programmet 'Den sidste breddegrad', hvor Emil Midé Erichsens sammen med brødrene Theis og Alfred skal forsøge at nå Nordpolen.

Det er barske forhold, som desuden er særdeles kolde.

Normalt er familien Erichsen ellers at finde under varmere himmelstrøg og ofte også på sejlbåden Havana, som har set store dele af verden.

Der går dog ikke længe før Emil igen drager ud i den store verden med Havana.

Til sommer forlader han nemlig Danmark for at sejle afsted med sin hustru Louise og deres to små drenge, Hugo og Rumle. Der er dog ikke fastlagt nogen destination.

Adspurgt om, hvor de skal hen, svarer Emil:

- Det ved vi ikke, og det er det, der er så dejligt. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor vi sejler hen. Om det er Middelhavet eller Tonga. Udsigten er underordnet. Vores eventyr handler om at have tid

Det er især for at bryde med den normale dagligdag, at den lille familie nu vil trække stikket og nyde livet til søs.

Her er der nemlig nogle andre rammer, som er svære at komme uden om i hverdagen.

- Herhjemme er jeg underlagt en smartphone, jeg har tv på væggen, jeg har computer, og jeg har arbejde. Alle de ting, som jeg jo elsker, og som er sjove. Men vi tager ud for at bryde med det. På Havana vil der opstå en intensitet i samværet, siger Emil til Avisen Danmark og fortsætter:

- Vi vil tale mere sammen. Vi vil tale med børnene, mens vi laver mad - i stedet for at de ser tv. Og når de er puttet, vil Louise og jeg sidde i cockpittet og tale sammen, mens vi kigger ud på havet. Herhjemme ryger vi dæleme nemt ind i sofaen med tv og telefoner.