Efter 5 år var Line Baun Danielsen i tvivl: Endte med at sige ja

Julie Møller

184 uger siden

|

09/06/2021
TV
Line Baun Danielsen er snart tilbage i sin vante værtsrolle, når hun under De Olympiske Lege i Tokyo skal danne makkerpar med Discoverys egen vært Simon Egeskov under OL-dækningen på discovery+ og Kanal 5. Foto: Per Arnesen/Discovery Danmark
Line Baun Danielsen er snart tilbage i sin vante værtsrolle, når hun under De Olympiske Lege i Tokyo skal danne makkerpar med Discoverys egen vært Simon Egeskov under OL-dækningen på discovery+ og Kanal 5. Foto: Per Arnesen/Discovery Danmark
Line Baun Danielsen var et kort øjeblik i tvivl om, hvorvidt hun skulle takke ja.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter knap fem års fravær får Line Baun Danielsen comeback på skærmen. Hun bliver en del af Discoverys værtshold under De Olympiske Lege Tokyo 2020, der løber af stablen fra 23. juli til 8. august.

Selvom Line Baun Danielsen et kort øjeblik var i tvivl om, hvorvidt hun skulle takke ja, blev overvejelserne korte af én simpel årsag. 

"Man kan ikke sige nej til at dække OL. Så simpelt er det. Og på en eller anden måde er det en cirkel, der bliver afsluttet i min TV-karriere. Jeg startede på sporten på TV 2 for 33 år siden – det her føles så rigtigt og stort. Og selvom jeg har været væk fra TV og ikke mindst sportsjournalistikken i mange år, er det ligesom cirkushesten, der lugter savsmuld. Jeg har sagt ja med både ydmyghed og stolthed, og seerne kan forvente en velforberedt vært med sommerfugle i maven,” siger Line Baun Danielsen i en pressemeddelelse og tilføjer:

“Og ærligt, så er det modigt af Discovery at satse på en snart 60-årig kvindelig vært og matche hende med en 27-årig mandlig vært. En ‘lige højre’ til alderskonventionerne,” siger Line Baun Danielsen, der skal danne fast makkerpar med Discoverys egen vært, Simon Egeskov.

Line Baun Danielsen skal danne fast makkerpar med Discoverys egen vært, Simon Egeskov. Foto: Per Arnesen/Discovery Danmark

Noget af det største

Med et CV der tæller jobs som bl.a. tv-vært, journalist, kommunikationsrådgiver, blogger og tidligere ishockeyspiller, kan seerne se frem til en erfaren og rutineret vært, der med sin store sportsviden og tv-vanthed ligeledes selv ser frem til jobbet med stor ære og ydmyghed, og som glæder sig til at vende tilbage til skærmen og ikke mindst sportens verden.

“OL er noget af det største at dække som tv-vært. Jeg har dækket to gange OL før,  Barcelona 1992 og Sydney 2000. Der er så meget på spil for atleterne og nationerne – så som sportsjournalist, der stadig elsker sport, forventer jeg topunderholdning, spænding, følelser og selvfølgelig toppræstationer af verdens dygtigste idrætsstjerner,” siger Line Baun Danielsen.