Bagedysten-vinder Tobias Hamann bryder sammen for rullende kameraer

Julie Møller

195 uger siden

|

25/03/2021
TV
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix.
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix.
Det blev for meget for den tidligere Bagedyst-vinder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

20 kilometers march med 30 kilo oppakning på ryggen og kaste sig ud fra et fly er blot nogle af de prøvelser 12 kendte danskere skal igennem, når de kæmper om sejren i Stjerner i trøjen.

I løbet af programmets 10 afsnit bliver deltagerne tildelt point, og dem med færrest point bliver sorteret fra undervejs. Aftenens afsnit er det niende, og en af de deltagere, der er tilbage, er den tidligere Bagedyst-vinder Tobias Hamann.

Under strikse, militære forhold bliver 12 kendte danskere heriblandt Mascha Vang, Bro og Tobias Hamann, udfordret af ’Oberst’ Dar Salim og ’Kaptajn’ Jacob Riising, når de udfordres både fysisk og psykisk i militære discipliner. Foto: Discovery Networks Danmark.

Det er en tydelig presset Tobias Hamann, som undervejs i programmet bryder sammen. 

“Jeg savner virkelig Mattias, kan jeg mærke. Vi er ikke så mange tilbage, og så synes jeg bare, at det var fedt, at han var der. Jeg stolede rigtig meget på Mattias, og jeg brug for, at der er nogen, jeg virkelig stoler på,” forklarer han i klippet, som du kan se længere nede i denne artikel.

Tv-værten Mattias Hundebøll er også en af de kendte danskere, der er en del af programmet, men han er sorteret fra før det niende afsnit i programserien. Det er savnet til vennen Mattias Hundebøll, der knækker Tobias Hamann. 

Positiv oplevelse at deltage

Der er langt fra bageteltet på DR til kasernen på Bornholm, hvor optagelserne til Stjerner i trøjen fandt sted. Faktisk forstod Tobias Hamann heller ikke helt, hvorfor han takkede ja til at deltage i programmet.

"Hvem er jeg egentlig selv, når jeg siger ja til sådan noget?" - Tobias Hamann havde svært ved tanken om at deltage i programmet. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix.

“Det underlige er, at jeg tænkte, at det var et realityprogram, som jeg nærmest fortrød, jeg havde meldt mig til, da jeg havde sagt ja. Jeg vidste ikke, hvad det gik ud på, hvordan det ville ende eller noget som helst. Hvem er de her mennesker, og hvem er jeg egentlig selv, når jeg siger ja til sådan noget?”, fortalte han tidligere på året til B.T. 

Trods det har Tobias Hamann ikke fortrudt deltagelsen efterfølgende. 

“Det har bare givet mig sindssygt meget at være med,” understreger han.

Stjerner i trøjen kan ses på Discoveryplus.