På lørdag den 7. september 2024 passerer godt 2.000 cyklister Storebælt i forbindelse med Danmarks længste motionscykelløb fra Aarhus til København.
Broen vil være åben under hele løbet, men der vil opstå længere rejsetid. Kør derfor hjemmefra i god tid og passér gerne Sto-rebælt før klokken 13.00 eller efter klokken 21.00.
Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.
Sådan påvirkes trafikken
Under løbet vil der være dobbeltrettet trafik i de vestgående spor i retning mod Fyn og Jylland, og vejens status ændres til landevej med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t og overhaling er forbudt.
I denne periode forventes turen over broen i øvrigt at tage 10-15 minutter ekstra.
Kør hjemmefra i god tid
Broen lukkes i to omgange a 45 minutter, henholdsvis om eftermiddagen klokken 14.30 og igen om aftenen klokken 20.00 for at omlægge trafikken. Der vil opstå ventetid under omlægning af trafikken. Kør derfor hjemmefra i god tid og passér gerne Storebælt før klokken 13.00 eller efter klokken 21.00.
Hold dig opdateret
Find mere info på Storebaelt.dk eller modtag trafikinfo via SMS. Send til 1245 med Bro Info. Tjenesten ophører automatisk efter to dage.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger. Læs mere om trafikken på trafikinfo.dk