Mens de fleste godt ved, hvad en trækprocent er, så er det langt fra alle der med sikkerhed ved alt om, hvad den indeholder.
Trækprocent
Trækprocenten beregnes ud fra de forskellige skatter, som vi alle skal betale til. Det er altså den samlede sum af:
- Kommuneskat
- Statsskat
- Sundhedsbidrag
Er du medlem af Folkekirken, indeholder den også kirkeskat.
I statsskatten er der både en bund- og en topskat. Den mellemskat, der tidligere har eksisteret, blev fjernet tilbage i 2009.
Den laveste trækprocent er 37 i 2019. Det er den, du har, hvis du betaler bundskat, men ikke er medlem af Folkekirken.
Den højeste trækprocent er 52 i 2019. Det er den, du har, hvis du tjener nok til både at betale topskat og samtidig er medlem af Folkekirken.
Da det danske skattesystem er sådan indrettet, at en højere indtægt er lig med en højere trækprocent i din årsindkomst.
Dette beløb trækkes der skat af
Du betaler dog ikke nødvendigvis fuld skat af hele din indtægt. Inden den trækkes, fraregnes de fradrag, du har.
Antallet og størrelse af fradrag kan variere rigtig meget, og afhænger bl.a. af din livssituation.
En person med en ejerbolig med lån i, kan således fratrække en del af udgifterne til renter, mens en person i en lejebolig ikke kan.
En person i lejebolig kan til gengæld ofte få et tilskud til huslejen via de forskellige boligsikringsordninger.
Inden skatten trækkes bliver arbejdsmarkedsbidraget trukket. Den er altså ikke inkluderet i selve trækprocenten, selvom der egentligt er tale om en form for skat.
Arbejdsmarkedsbidraget er på 8 %.
Du kan altid se din trækprocent på dit skattekort.
A-skat
En A-indkomst er en lønindkomst, men det kan også være SU, pension, dagpenge, eller kapitalindkomst og renteindtægter. Af denne betaler du A-skat, og så foregår tingene som beskrevet ovenfor.
Du finder A-skatten på dit hovedkort, som du kun må have tilknyttet en enkel arbejdsplads, så det bør være bruges på det sted, hvor du tjener mest, såfremt du har flere arbejdsgivere.
Dette gælder særligt vikarer og freelancere samt projektansatte.
Denne skat bliver trukket automatisk, inden du får udbetalt din løn.
Som borger med A-indkomst har du et årligt personfradrag på ca. 43.000 kr., som fratrækkes, inden skatten trækkes.
Dertil kommer diverse fradrag, som du måtte være berettiget til ud fra din situation.
Det er vigtigt, at du har styr på, hvilke fradrag, du er berettiget til, da de kan udgøre et væsentligt beløb, så er du i tvivl, så spørg Skat.
B-skat
B-skatten finder du på dit bikort. Bikortet skal bruges til alle andre indkomster, så har du flere job, eller driver du virksomhed ved siden af dit job, skal du have det i brug.
Freelancer, vikarer der er tilknyttet flere bureauer samt mennesker med selvstændig bibeskæftigelse ved siden af arbejdet samt selvstændige erhvervsdrivende skal bruge dette.
Ved B-skat skal indberette din B-indkomst til SKAT.
Driver du selvstændigt erhverv, falder der ingen fradrag, før årsregnskabet er gjort op det efterfølgende år, og det kan derfor være en hård nyser, at det første års tid er med en fuld trækprocent.
Topskat
Hvis du tjener mere end 498.900 kr. efter AM-bidrag i 2019, hører du til den ca. halve million danskere, der skal betale topskat. Det vil sige, at du månedligt har en indkomst på over 45.000 kr., når indtægten er højere end den nuværende bundgrænse på 498.900 kr.
Denne trækprocent 15 % og har været uændret siden 1996, og der betales både i forbindelse med personlig indkomst samt kapitalindkomst – altså sådan noget som rente- og lejeindtægter og udbytte fra aktier.
Kort sagt er der tale om indkomst, der kommer fra andet end almindeligt arbejde.
Der er dog et loft over, hvor høj en trækprocent Skat kan tage.
Det betyder, at hvis de samlede statsskatteprocenter i bundskat, topskat, kommuneskat og sundhedsbidrag overstiger 52,02 %., sker der nedsættelse af den sats der bruges til beregning af selve topskatten for personlig indkomst.
På den måde er det højeste, du kan komme til at betale 52,02 %.
Der medtages kun skatter, der betales af alle skatteydere i skatteloftet, hvorfor kirkeskatten ikke figurerer her, og betales oveni af de, der er medlem af Folkekirken.
Det kan være lidt svært at ramme den rigtige skat 100 % korrekt i forskudsopgørelsen, hvorfor langt de fleste enten ender med at få lidt tilbage eller får en lille ekstra regning, når året er opgjort.
