Her er de 25 mest populære kodeord, som folk ikke burde bruge

Henrik Rothenbücher

306 uger siden

|

10/01/2019
Hvis du har en konto, hvor du benytter dig af et af de 25 overstående kodeord, så bør du nok skynde dig ind og få ændret det. Listen er nemlig de kodeord, som er blandt de letteste at gætte

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste ved godt, at man ikke bør benytte det samme kodeord til flere forskellige ting, og at det helst skal være upersonligt og svært at gætte. Desværre er det alligevel en stor del af os, som ”glemmer” at følge disse råd, og derfor er ens kodeord til NemID det samme, som da man var på Arto i starten af nullerne.

Med den teknologiske udvikling vi hele tiden gennemgår, er det dog mere vigtigt end nogensinde, at man har et kodeord, som er svært at gætte, da alle ens personlige data og økonomi efterhånden er opbevaret online.

Et godt tip er at undgå at benytte sig af ord, når man skal vælge en adgangskode, da mange IT-kriminelle benytter sig af et såkaldt ordbogsangreb, hvor hackeren går ind og laver et program, der selv tester alle ord af fra ordbogen af som kodeord.

”Har man et svagt kodeord tilknyttet sin digitale brugerkonto, så er man mere sårbar over for hackerangreb. Man er især sårbar over for såkaldte ”ordbogsangreb” Det er en populær metode blandt IT-kriminelle, hvor hackeren bruger et computerprogram til at afprøve alle kendte adgangskoder fra almindeligt anvendte ord, for at få adgang til en brugers digitale konto,” det fortæller Bogdan Botezatu, der er ekspert hos IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender.

De 25 dårligste og mest populære kodeord

En analyse viser, at 10 % af brugere i USA og Europa har mindst et af de kommende 25 kodeord, som deres adgangskode. Mindst 3 % har valgt adgangskoden 123456, hvilket både er det mest populære, men også mindst sikre kodeord, man kan vælge.

Her er de 25 kodeord:

1. 123456
2. password
3. 123456789
4. 12345678
5. 12345
6. 111111
7. 1234567
8. sunshine
9. qwerty
10. iloveyou
11. princess
12. admin
13. welcome
14. 666666
15. acb1234
16. football
17. 123123
18. monkey
19. 654321
20. !@#$%^&*
21. charlie
22. aa123456
23. donald
24. password1
25. qwerty123

Hvis du selv benytter dig af et af disse overstående kodeord, så opfordres du til at gå ind og ændre det med det samme.