Sygeplejerske død efter AstraZeneca-vaccine

Henrik Rothenbücher

197 uger siden

|

15/03/2021
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En sygeplejerske er død. For kor tid siden blev hun vaccineret med AstraZeneca.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De seneste uger har ikke været god for producenten af AstraZeneca-vaccinen. Den er nemlig blevet sat på pause i både Østrig og Danmark, efter at der er sket dødsfald.

I Danmark fik en 60-årig kvinde en blodprop, som kan stamme fra vaccinen, og nu melder det norske medie VG ud, at en norsk sygeplejerske er død, efter at hun har fået AstraZeneca-vaccinen.

Det skal dog understreges, at der ikke er entydige beviser på, at dødsfaldene er sket på baggrund af vaccinen, men det bliver grundigt undersøgt.

VG skriver, at kvinden i første omgang blev indlagt på hospitalet efter, at hun havde fået en blodprop. Desværre så overlevede kvinden ikke.

Det norske medie skriver også, at der indtil videre er tre sygeplejersker, der er blevet indlagt med hjerneblødning eller blodprop efter, at de har fået et stik med AstraZeneca-vaccinen.

På grund af de tragiske hændelser, er flere lande netop nu ved at undersøge vaccinen fra AstraZeneca, for at finde ud af, om vaccinen potentielt er farlig, eller om det blot er et tilfælde.

Herhjemme i Danmark har lægemiddelstyrelsen sendt brev ud til danskerne, hvis de er blevet vaccineret med AstraZeneca.

Her bliver danskerne blandt andet bedt om at holde ekstra øje, hvis man mærker symptomer som kraftig hovedpine, kraftige mavesmerter, kulde omkring benet eller overraskende smerter andre steder i kroppen.

Oplever man ovenstående, bør man kontakte sin læge hurtigst muligt.