Denne eller disse hændelser har været for psykisk belastende, deraf opstår det følgende traume. Det kan være efter, at man har været indblandet i krig og krigshandlinger, været udsat for tortur, voldtægt, overgreb, mobning eller alt muligt andet, som kan have givet en negativ og vedvarende mental reaktion i kroppen.
Man behandler PTSD på flere måder. Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet et traumefokuseret KAT(Kognitiv adfærdsterapi). Andre terapiformer som gruppeterapi, psyke- og sorgterapi og lignende er også en mulighed. PTSD er typisk en langvarig tilstand, som optræder gennem flashbacks, hvor vedkommende genoplever skræmmende situationer fra tidligere, som en form for mareridt - gerne i vågen tilstand.
PTSD symptomer
Her følger en række fysiske og psykiske symptomer på PTSD. Det er værd at bemærke, at disse symptomer blot er mulige tegn og behøver ikke at betyde, at du har PTSD.
Der kan også være andre PTSD symptomer, og hvis du oplever flashback af traumatiske hændelser, er det en god ide at tage kontakt til din læge.
Koncentrationsbesvær
Du har måske svært ved at samle dig om en opgave og svært ved at foretage dig simple ting, som du plejede at gøre. Det kan være at lave mad, læse og skrive eller andet, der kræver en vis mængde af koncentration. Det kan være et symptom på PTSD. Koncentrationsbesvær er en typisk følgesvend ved en del psykiske lidelser og hænger også sammen med uro i kroppen.
Øget alarmberedskab
Hvis du lider af PTSD, har du højst sandsynligt en form for øget vagtsomhed over for mange ting. Det kan være lyde, lugte eller hændelser, du er ikke er forberedt på. Det øgede alarmberedskab er et gennemgående træk både i forhold til fysiske symptomer, såvel som de mentale. Din krop er på overarbejde fysisk og psykisk. Øget alarmberedskab kan også være et symptom på stress, depression og angst.
Asocial adfærd og utryghed i bestemte situationer
PTSD kan på mange måder ændre din personlighed. Du bliver måske mere indadvendt og indelukket og trækker dig fra sociale sammenhænge, som du før deltog i. PTSD er ofte en tilstand, der rammer i kombination med depression, som også kan medføre en grad af isolation. Det kan være, du mister interessen for andre mennesker og oplever en form for meningsløshed, som gør dig mindre i stand til at engagere dig i andre.
Der findes eksempler på krigsveteraner med PTSD, som er flyttet ud i en skov eller lignende for at komme væk fra andre mennesker. PTSD kan også betyde, at du føler ubehag ved at være blandt andre mennesker, køre i bus eller bevæge dig i det offentlige rum. Ligeledes er det et velkendt symptom på PTSD, at vedkommende oplever ubehag ved at stå i situationer eller steder, der kan vække minder om de specifikke traumatiserende situationer til live.
Det er dog vigtigt at understrege, at PTSD ikke behøver at hænge ved i årevis. Det afhænger blandt andet af muligheder for og virkning af eventuel behandling.
Koldsved
Koldsved kan opstå som symptom på mange psykiske lidelser og herunder også PTSD. Det kan være i form af øget svedproduktion i situationer, der normalt ikke vil fremkalde sved. Det er individuelt, hvordan og hvor sveden opstår. Nogle sveder i håndfladerne, andre på panden eller på ryggen.
Har du PTSD, er din krop i øget alarmberedskab, hvilket fremkalder øget sandsynlighed for en række fysiske reaktioner.
Hjertebanken
Du har i sagens natur altid hjertebanken, når du er i live, men hvis din hjertebanken slår hurtigere, end den plejer i længere tid ad gangen, kan det være et symptom på PTSD. Din krop er stresset og i alarmberedskab, som gør, at flere af dine vitale organer arbejder ekstra meget og hurtigt.
Du vil også kunne opleve at have smerter og/eller trykken for brystet som et symptom. Det kan også være tilfældet ved andre psykiske lidelser som eksempelvis angst eller stress. Muskel og ledsmerter vil også kunne forekomme, såfremt du lider af PTSD.
Uro i kroppen
PTSD fremkalder gerne en generel og ofte forekommende uro i kroppen. En anspændthed. Du har måske svært ved at mærke dine fødder, når du sidder ned, mens du til gengæld har svært at finde ro. Uro i kroppen kan også vise sig ved rysten på hænderne eller svimmelhed eller en pludselig fornemmelse af at blive kvalt.