Hvis man har laktoseintolerans, så er der ingen grund til at læse videre. Denne nyhed vil nemlig glæde dem, der slet ikke kan få nok af ost. Nye undersøgelser viser nemlig, at ost kan være nøglen til, at du kan få et længere liv.
Undersøgelsen der er foretaget på McMasters University i Canada viste, at folk der indtager mindst to portioner af ost om dagen, havde mindre sandsynlighed for at blive ramt af slagtilfælde eller hjerte-kar-sygdomme. Studiet viste også, at der var lignende effekt hos dem, der spiste yoghurt og drak mælk.
En portion svarer til en enkelt skive ost på cirka 15 gram, så hvis blot man spiser to ostemadder i løbet af en dag, så skulle man være godt kørende.
”Vores resultater understøtter at forbrug af mejeriprodukter kan være til gavn mod dødelighed og hjerte-kar-sygdomme, især i lavindkomst- og mellemindkomstlande, hvor mælkeforbrug er meget lavere end i Nordamerika eller Europa,” lyder det fra Mahshid Dehghan, der er hovedforfatter på undersøgelsen
Undersøgelse foretaget på mere end 130.000 mennesker
Der kommer rigtig ofte undersøgelse frem, der påstår det ene og det andet. Mange af disse undersøgelser har dog det til fælles, at de sjældent er blevet testet på en særlig stor del af mennesker, og der kan derfor let stilles spørgsmål til hvor reelt det egentlig er.
Denne undersøgelse der er foretaget af McMasters University, har dog masser af data bag sig, da de kiggede på 130.000 mennesker mellem alderen 35-70 år bosat i 21 forskellige lande. Så det er en af de mere dybdegående undersøgelser.
Jimmy Chun Yu Louie fra University of Hong Kong og Anna Rangan fra University of Sydney har fælles været ude at kommentere på undersøgelsen, og de mener fortsat, at man har brug for endnu flere informationer, før man burde ændre på de retningslinjer der anbefales for mælkeprodukter.
”Som forfatterne selv konkluderede, tyder resultaterne på, at »forbruget af mejeriprodukter ikke bør afskrækkes og måske endda opmuntres i lavindkomst- og mellemindkomstlande.« Det er ikke det ultimative stempel på godkendelse til at anbefale fedtholdigt mejeriprodukter over de fedtfattige eller skummet modstykker. Læsere bør være forsigtige og bruge denne undersøgelse som endnu et stykke af bevis (omend et stort) i litteraturen,”
Det lader derfor til, at du bestemt ikke behøver at give op på de lækre stykker ost, og hvis man er bosat i et land med lav- eller mellemindkomst, så kan der være endnu flere grunde til at sætte tænderne i et godt stykke ost.