Ny pille: Kan få dig i bedre form - helt uden at træne

Kasper Rasmussen

367 uger siden

|

09/12/2017
Sundhed
Arkivfoto: Schutterstock.
Arkivfoto: Schutterstock.
I fremtiden kan du måske ligge på sofaen, mens du kommer i god form.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kom i god form mens du ligger på sofaen. 

Det lyder for godt til at være sandt, men det er det måske ikke. 

I fremtiden vil vi nemlig måske kunne nøjes med at sluge en pille i stedet for at tage i træningscentret, viser ny forskning.

Det skriver det norske medie VG. 

Ved at tilføre mus et særligt protein, har forskere nemlig fundet ud af, at musenes udholdenhed kan øges med hele 60 procent. 

Desværre kan det særlige protein endnu ikke bruges af mennesker, men forskerne mener, at det kan danne grundlag for at udvikle en pille i fremtiden. 

Det såkaldte PPAR protein spiller en vigtig rolle i menneskets gener, som er vigtige for præstation ved eksempelvis udholdenhedssport. Disse gener kan nemlig øge cellernes energiniveau og dermed fedtforbrænding. 

Forskningen viste, at mus der fik tilført PPAR både fik en bedre udholdenhed, bedre kontrol over deres blodsukker, ligesom de også opnåede et vægttab. 

- Jeg er ikke i tvivl om, at det vil betyde, at man i fremtiden vil få en pille, som tilnærmelsesvis vil give samme effekt som træning, Den norske professor i biologi, Kristian Gundersen ved Universitet i Oslo til VG.   

Da musene fik tilført PPAR øgede det deres evne til at løbe i en trædemølle fra 160 minutter til 270 minutter. Således tog det 60 procent længere tid, før muskerne ramte den såkaldte 'væg' og ikke kunne løbe mere. 

Desværre kan resultaterne ikke bare sådan lige overføres til mennesker, siger den danske professor i molekylær fysiologi ved Københavns Universitet, Jørgen Wojtaszewski til BT. 

- Der er forskelle på mennesker og mus. Vi har ti gange så meget sukker i musklerne, så effekten vil ikke være lige så stor hos os. Den vil måske være 5 pct. Men det vil naturligvis stadig være meget interessant, siger han.

Læs også

Kommaregler - Det kan være svært at vide, hvornår man skal indsætte komma. Her finder du en kort guide over kommaregler ifølge Dansk Sprognævn.

Ligge eller lægge - Rigtig mange danskere kan ikke finde ud af, hvornår man skal skrive ligge, og hvornår man skal skrive lægge. Her kan du læse om reglerne om ligge eller lægge og hvad der er rigtigt og forkert.

Nogen eller nogle - To ord der til daglig udtales ens, men som betyder noget forskelligt. Har du styr på, hvornår man skal bruge nogen og hvornår man skal bruge nogle? Se her hvordan du skelner mellem nogen eller nogle.