Ny forskning: For lidt salt øger risikoen for blodpropper og hjerteanfald

Ninna Andreasen

448 uger siden

|

23/05/2016
Resultaterne peger på, at der skal ske en dramatisk u-vending i forhold til salt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Længe har anbefalingerne lydt på, at man ikke skulle få for meget salt, da det kunne føre til blodpropper og hjerteanfald.

Nu peger et kontroversielt nyt forskningsstudium på, at det ikke kun er problematisk at få for meget salt. Får man for lidt af mineralet, kan det ifølge studiet også give hjerteanfald og blodpropper, skriver Daily Mail.

Undersøgelsen, der er lavet på globalt plan, slår en pæl igennem idéen om, at en diæt med et lavt niveau af salt skulle være godt. Forskerne analyserede mere end 130.000 mennesker i 49 lande. De kiggede på forholdet mellem indtag af salt og dødelighed, hjertesygdomme og hjerteanfald hos folk med højt blodtryk sammenlignet med forsøgspersoner med normalt blodtryk.

Resultatet var, at uanset om folk havde for højt blodtryk eller ej, så hang et lavt indtag af salt sammen med større risici for dødsfald og hjertesygdomme.

- Mens vores data understreger vigtigheden af at reducere saltindtaget hos mennesker med højt blodtryk, støtter det ikke, at man skal reducere saltindtaget til meget lave niveauer, lyder det fra Dr. Andrew Mente, der ledte studiet.

Læs også: Derfor skal du undgå at sidde for længe på toilettet

Den nye forskning er publiceret i det anderkendte medicinske tidsskrift Lancet. Det har affødt stærke reaktioner.

Mindst én ekspert har sagt, at vedkommende ikke kan tro på resultaterne. Andre kritiserer studiets metoder.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: