Mors skræmmende billeder af sønnen Oliver går viralt: Tænk dig om, før du kysser en baby

Sol Stoffregen

430 uger siden

|

23/09/2016
Sundhed
Sådan så Oliver ud, da han blev ramt af herpesvirussen. Foto: Facebook.
Sådan så Oliver ud, da han blev ramt af herpesvirussen. Foto: Facebook.
Britiske Amy Stinton oplevede lidt af et mareridt, da hendes søn blev smittet med herpes efter et kys fra en fremmed. Nu advarer hun andre mod at begå samme fejl.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Babyer er så dejlige og bløde, at man nemt kan få lyst til at kysse dem, også selvom det ikke er ens eget barn. Men forældre skal tøve med at lade andre personer komme for tæt på deres babyer, især hvis de har et forkølelsessår ved munden. 

Den britiske mor, Amy Stinton fra Portsmouth i det sydlige England fortæller i en advarsel på Facebook, hvordan hendes lille søn Oliver blev smittet med herpesvirus, da en fremmed kyssede ham. 

Sammen med en håndfuld ubehagelige billeder, der viser hvordan lille Oliver er hævet og sårramt over det meste af kroppen, har den ulykkelige mor delt sin skrækhistorie.

- Det her er hvad der sker, når babyer har været i kontakte med et forkølelsessår. Oliver har nu herpesvirus og vil have det resten af sit liv. Tænk dig om før du giver baby et kys skriver Amy Stinton på Facebook, hvor hendes advarsel er blevet delt knap 10.000 gange.

Det har været en hård omgang for baby Oliver at komme igennem, Foto: Facebook.

Babyer bliver væsentlig hårdere ramt, når de bliver angrebet af herpesvirus. Oliver var indlagt i fire dage på hospitalet og måtte have drop.

Forleden skrev Amy Stinton, at Oliver stadig er meget øm og ked af det, men at han er i bedring.

Oliver havde sår over det meste af sin lille krop. Foto: Facebook.

Amy Stinton er ikke den første mor, der advarer mod at babyer kan blive ramt af herpes, når folk med forkølelsessår kommer for tæt på. I 2013 døde en for tidlig født to måneder gammel pige, efter hun fik herpesvirussen fra sin far.  

Ifølge verdenssundsorganisationen WHO er herpes meget mere udbredt, end folk tror. Omkring 67 procent af voksne under 50 år har herpesvirussen HSV1, som giver forkølelsessår ved munden. Herpesvirussen HSV2, som ses ved sår og blærer på kønsdelene, er mindre udbredt.

Der er mange sunde grunde til at spise chiafrø. Vi har samlet en række sundhedsmæssige fordele ved de små frø.