Her kan du læse alt om lægeerklæring og hvordan du skal forholde dig, når du har brug for sådan en.
Lægeerklæring pris
En lægeerklæring er en bekræftelse fra din læge, om at den situation, som du har angivet at du befinder dig i, er korrekt.
Det er din egen læge, der udsteder denne dokumentation af din sygdom, og selve prisen afhænger af, hvad din læge vælger at tage for den, men prisen ligger mellem 300 og 500 kr.
Der er desværre ikke noget, der entydigt kan forklare forskellen i prisen hos de enkelte læger.
Lægeerklæringen blev i 2009 erstattet af to nye dokumenter – mulighedserklæringen og friattesten også kaldet friteksterklæring.
Du kan komme ud for selv at skulle betale lægeerklæringens pris, men i de fleste tilfælde er det en arbejdsgiver, der er forpligtet til at gøre det.
Hvad er en friattest (friteksterklæring)?
En arbejdsgiver har ret til at kræve dokumentation for at dit fravær skyldes sygdom, når du er syg gennem længere tid.
Når det er nødvendigt at få lægens dokumentation i denne sammenhæng, gør lægerne brug af det, der hedder en friattest. Det er den der minder mest om den gamle lægeerklæring.
Den kaldes også en friteksterklæring, fordi der egentligt bare er tale om stykke blankt papir, som lægen udfylder ved at bekræfte, at det er korrekt, at du er syg.
Lægen skal også angive, hvor længe du forventes at være syg ud fra sin egen vurdering.
Men modtageren af lægeerklæringen har ikke krav på at få din diagnose at vide.
Hvornår benyttes en friattest?
Denne type lægeerklæring benyttes bl.a. når:
- Den sygemeldte ikke ønsker at deltage i samtale med arbejdsgiver
- Sygemeldingen forgår i en opsigelsesperiode
- Sygemeldingen sker under ferie
- Sygemeldingen sker i forbindelse med en afskedigelsessituation
- Der er tale om en opfølgning af mulighedserklæringen efter længerevarende sygdom
Mulighedserklæring
Den nye mulighedserklæring er en anden type lægeerklæring, som skal hjælpe arbejdspladsen med at få den syge medarbejder i arbejde igen.
Arbejdsgiveren har krav på at få oplysninger om eventuelle begrænsninger i din funktionsevne i forhold til selve arbejdet udleveret, men en arbejdsgiver har derimod ikke krav på at få din diagnose oplyst.
En arbejdsgiver kan efter 14 dages sygdom anmode om en varighedserklæring, hvor lægen kommer af en vurdering af varigheden af sygefraværet. Denne bliver normalt udarbejdet i forbindelse med lægeerklæringerne og har ofte ikke en særskilt pris.
En mulighedserklæring kan bruges på alle tidspunkter i løbet af et sygeforløb.
Det er også muligt at anvende den, hvis den ansatte har haft gentagne sygemeldinger.
Den ansatte behøver ikke at være sygemeldt på det tidspunkt, hvor den udarbejdes, når den udarbejdes på baggrund af flere sygemeldinger.
Erklæringen kræver, at den ansatte i fællesskab med sin leder eller arbejdsgiver udfylder en blanket i forbindelse med en samtale omhandlende mulighedserklæringen.
Indkaldelsen til mødet skal ske med et rimeligt varsel, men det fremgår ikke præcis, hvad ordet dækker rimelig dækker over.
Den ansatte har til gengæld pligt til at møde op til samtalen, såfremt det kan lade sig gøre i forhold til sygdommen, og såfremt at samtalen afholdes på det sted, hvor den ansatte normalt arbejder.
Samtalen kan også holdes via telefon eller Skype, hvos det ikke er muligt for den ansatte at møde op som følge af sygdommen.
Uanset om samtalen foregår fysisk eller via telefon eller internet har den ansatte mulighed for at have en bisidder med. Det kan være tillidsrepræsentanten eller anden bisidder.
Hvornår benyttes en mulighedserklæring?
Denne type lægeerklæring benyttes bl.a., når der er tale om:
- Længerevarende fravær i forbindelse med stress
- Længerevarende sygefravær i forbindelse med problemer med bevægeapparat og ryg
- Længerevarende fravær i forbindelse med indlæggelser på hospital og operationer
- Fravær på grund af graviditet og komplikationer i forhold til det
- Sygefravær efter udarbejdelse af tidligere mulighedserklæring
- Hyppigt fravær på grund af sygdom, hvor årsagen er uklar
Uanset, hvilken af lægeerklæringerne der er brug for, gælder det, at din arbejdsgiver ikke må spørge ind til, hvilken sygdom du har.
Hvem skal betale lægeerklæringens pris?
Det er modtageren, der skal betale for lægeerklæringen, såfremt de har bedt om den.
Er det din kommune, der har bedt om erklæringen er det kommunen, der skal betale for den.
Er det din arbejdsgiver, der har bedt om den, er det arbejdsgiveren.
Uanset, hvem der beder om den, skal du dog selv lægge ud for den.
