Idioterne i Ikea: Kan du genkende dette?

Julie Møller

223 uger siden

|

04/08/2020
En tur i Ikea blev for meget for Lene-Marie. Her oplevede hun en tendens, som hun blev dybt frustreret over.

Dagens topnyheder

Norske Lene-Marie Velsand er mor og lærer. Derudover har hun for nyligt været på en indkøb i en af Ikeas norske afdelinger, og det har fået hende til tasterne.

I en kronik skrevet til NRK gør hun det klart, at det var en ‘chokerende oplevelse’.

Hold afstand

Hele butikken var gjort coronaklar med skilte, nye køordninger og andre gode tiltag for at undgå smittespredning. 

Men trods gode tiltag, så hjalp de lige lidt, ifølge Lene-Maria.

“Ekstremt mange følte de absolut måtte røre ved alt, de så. Folk rullede sig rundt i Ikea-sengene. De pressede hinanden for at skære sving i butikken. At tage i Ikea nu er en chokerende oplevelse,” skriver hun i kronikken. 

‘Jeg er ikke bange for at blive smittet’

Det er ikke frygten for at blive smittet, der har fået Lene-Maria til at skrive om Ikea-besøget, men derimod udsigterne til endnu en ‘lock down’.

Hun er bange for de personlige konsekvenser, som det kan få for rigtig mange, børn som voksne, hvis man igen skal til at leve i ‘et limbo’.

“Jeg bliver vred og frustreret på vegne af dem, der bliver bedt om at gøre det umulige. De, der skal arbejde dobbeltvagter, lange dage og endda længere nætter. De, der risikerer deres eget helbred for, at landet at kører rundt.”

“Jeg er provokeret af folk, der giver pokker i, hvad sundhedsmyndighederne anbefaler. Jeg giver pokker i, at du føler dig sikker og ligeglad. Dine handlinger kan have så meget større påvirkning, end du gider at bekymre dig om.”

Hvad blev der af solidariteten?

Lene-Maria efterlyser i sin kronik mere solidaritet og omtanke. Hun beskriver nordmændene som ‘forkælet’.

“Jeg er nødt til at rejse mod syd i år. Det er min ret. Jeg er ikke bange. Jeg er ligeglad," skriver hun i kronikken og beskriver, hvordan hun oplever, at mange tager egoistiske valg, der kan få konsekvernser for andre. 

Hun kan sagtens forstå, at folk bliver frustreret. Men det giver ingen ret til at opføre sig, som hun lige nu synes, at rigtig mange gør. Egoistisk og uden at vise hensyn overfor udsatte personer.

Hvad synes du? Har Lene-Maria fat i noget? Eller bør hun slappe lidt mere af?