Jasmin Percival har tygget, bidt og suttet på sit hår, så længe hun kan huske tilbage.
I en alder af 14 år fik brunetten så ondt i maven, at hun blev taget til lægen af sin mor. Noget var galt. Det skriver mediet Mirror.
- Alt, hvad jeg spiste, kom op igen. Min mave slog knuder. Jeg ville gerne spise, men je kunne ikke holde noget i mig, siger pigen til Mirror.
Lægerne mente, der var tale om en irriteret tyktarm, og hun fik undervejs i forløbet medicin, kom på diverse kure, og søgte råd allevegne. Ingen troede til sidst rigtigt på, at hun fejlede noget, og sygefraværet fra skolen skød i vejret.
Smerterne foresatte og en nat to år senere blev smerten ulidelig.
Hun blev omgående kørt på skadestuen, hvor lægerne fik noget, der minder om deres livs chok: En scanning viste, at en kæmpemæssig klump var skyld i den unge piges smertehelvede.
Klumpen blev fjernet ved en operation, og her kunne lægerne således trække 1,3 kilo hårbolle ud af maven på Jasmin.
- Det var det klammeste nogensinde. Det føles, som om jeg havde født et barn. Det er jo klart, at jeg har haft det så skidt i alle de år, siger den i dag 23-årige, sunde, unge kvinde.
Hårbollen er nu optaget i et medicinsk opslagsværk over nogle af de største og værste tilfælde nogensinde.
Jasmin Percival har siden sit mareridt sørget for at have håret oppe i en elastik og lytte til dét råd, hendes forældre ellers har givet hende siden barndommen; lad være med at tygge på dit hår.
Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: