Hendes baby græd dagen lang: Led en langsom sultedød, uden at hun vidste det

Ninna Andreasen

407 uger siden

|

04/03/2017
Hun ammede ham konstant.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Landon Johnson var kun fire dage gammel, da han fik et hjerteanfald på grund af dehydrering. Efterfølgende måtte familien slukke for respiratoren.

Den lille drengs mor håber nu, at historien kan redde andre babyer, skriver Metro.co.uk.

Fem år efter det tragiske dødsfald har Jillian Johnson åbnet op og fortalt historien på en blog. Hun beretter, at det bedste råd, hun har fået siden barnets død, er at følge op på amning med en sutteflaske. På den måde er man sikker på, at barnet har spist nok.

​(Artiklen fortsætter under billedet)

- Vidste du, at nyfødte ikke skal græde hele tiden? Det er meningen, de skal spise, sove og gøre deres bleer beskidte. Jeg anede ikke, at han var utrøstelig, fordi han sultede. Bogstaveligt talt, skriver Jillian Johnson, som er fra Californien.

Hun udtrykte bekymring over, at drengen ville spise hele tiden, men moderen fik at vide, at drengen klarede sig fint. En enkelt sygefaglig person mente dog, at hun måske ikke producerede nok mælk.

Jillian Johnson er diagnosticeret med polycystisk ovarie syndrom (PCOS), som kan påvirke hormonbalancen og fertiliteten. Ingen fagpersoner foreslog dog, at hun skulle følge op på amningen med en flaske.

Mor og søn blev udskrevet tre dage efter fødslen. Mindre end et døgn senere var de tilbage igen. Under 12 timer senere fik drengen et hjerteanfald derhjemme – på grund af dehydrering – og måtte hastes til hospitalet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En MRI-skanning viste, at drengen havde fået svære hjerneskader som følge af hjertestoppet. 15 dage senere besluttede forældrene i samråd med lægerne at slukke for respiratoren.

Siden den tragiske oplevelse har Jillian Johnson fået to døtre. Men hun plages stadig af sønnens død og ønsker at advare andre.