Har været frygtet i 15 år: Alvorlig sygdom er kommet til Danmark

Nicolai H

19 uger siden

|

10/08/2024
Sundhed
Illustrationsfoto - Foto: sergey kolesnikov/Shutterstock
For første gang i 15 år, er der fundet positive tests på den alvorlige sygdom i landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For første gang i 15 år er den frygtede drøvtyggersygdom bluetongue blevet konstateret i Danmark.

Denne gang er det en fåre- og kvægbesætning ved Travsted i Tønder Kommune, der har fået sygdommen, som primært rammer dyr som får, geder og kvæg.

Det skriver Presse-fotos.dk.

Fødevarestyrelsen tog affære torsdag aften, da en dyrlæge mistænkte et dødt får for at være smittet med bluetongue. Der blev straks taget prøver, som bekræftede mistanken, og nu er der lagt restriktioner over besætningen på 180 får og cirka 40 kreaturer.

Ifølge enhedschef og dyrlæge Mette Kirkeskov Sie er der ikke tilladelse til at flytte dyr ind eller ud af besætningen uden Fødevarestyrelsens godkendelse.

Dansk Veterinær Konsortium havde tidligere på året frygtet men gjort sig klar på, at sygdommen ville komme indenfor landets grænser. Der blev nemlig fundet en særlig variant i Tyskland, Belgien, Holland og England.

Bluetongue's alvorlige konsekvenser

Bluetongue er en alvorlig og smertefuld sygdom, som kan forårsage alt fra væskeansamlinger i hovedet, til sår i munden, halthed, aborter, og høj dødelighed. Hos får kan der endda ses en karakteristisk blåfarvning af tungen.

Der er ingen erstatning for driftstab eller aflivede dyr, hvilket gør sygdommen til et dyrt bekendtskab for de ramte dyreholdere.

Desuden mister Danmark nu sin status som bluetongue-frit land, hvilket har store konsekvenser for eksporten af levende kvæg og andre produkter til lande uden for EU.

Hvad gør fødevarestyrelsen?

For at minimere risikoen for smittespredning er Fødevarestyrelsen gået i gang med at øge overvågningen af sygdommen.

Derudover er man på udkig efter en vaccine, som forventes at blive tilgængelig senere på året.

Sygdommen spredes hovedsageligt via insekter, hvilket betyder, at restriktionerne alene måske ikke er nok til at forhindre yderligere spredning.