Forestil dig at skulle forberede dit hjem til en atomkatastrofe, men kun at nogle familiemedlemmer skal tage ekstra forholdsregler.
Det er den situation, mange danskere nu står i, efter Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at personer under 40 år samt gravide og ammende har jodtabletter som en del af deres hjemmeberedskab.
Men hvad med dem over 40? Skal de bare håbe på det bedste?
Videnskab.dk har spurgt eksperterne.
Den lille skjoldbruskkirtel i halsen er centrum for al diskussion om jodtabletter. Den optager jod, som den bruger til at producere hormoner, der styrer stofskiftet. Problemet opstår, når der slipper radioaktivt jod ud ved en atomulykke. Seniorforsker emeritus Sven Poul Nielsen fra DTU forklarer:
"Når der sker et atomudslip, bliver der sendt relativt store mængder radioaktivt jod ud i miljøet. Og vi pattedyr har det tilfælles, at vores skjoldbruskkirtel optager jod, uanset om det er radioaktivt eller ej. Det er det, man gerne vil beskytte imod ved at bruge jodtabletter med store mængder ikke-radioaktivt jod. Det blokerer simpelthen for, at den kan optage mere jod i en periode. Herunder også det radioaktive."
Men hvorfor er det så kun de yngre generationer samt gravide og ammende, der får denne anbefaling? Det handler om skjoldbruskkirtlens følsomhed over for stråling, siger professor emerita i medicinsk endokrinologi på Rigshospitalet Ulla Feldt-Rasmussen:
"Jo yngre man er, desto følsommere er ens skjoldbruskkirtel for stråling. Og det gælder altså i særdeleshed børn og fostre."
Et foster begynder at udvikle sin skjoldbruskkirtel omkring uge 12. Indtil da modtager det alt jod fra moderen – også det radioaktive, hvis hun skulle blive udsat for det.
Efter fødslen kan radioaktivt jod også overføres via modermælken, hvilket er grunden til, at ammende mødre anbefales at bruge modermælkserstatning i tilfælde af en atomulykke.
