Vores hukommelse er en af hjernens vigtigste funktioner. At vi kan genkende ansigter, huske situationer og afkode, hvordan tingene omkring os virker. Det hele baseret på erfaring, som ligger gemt i vores kranier.
Men hvis du hører til de glemsomme, der konstant glemmer børnenes madpakke i køleskabet, solbrillerne i håret og nøglerne i kommodeskuffen i tide og utide, så skal du ikke skamme dig.
Et forskerhold fra University of Toronto i Canada hævder, at hjernen er langt bedre til at træffe beslutninger, hvis man i ny og næ glemmer de små ting i dagligdagen.
- Det vigtigste ved hukommelsen er at optimere at tage beslutninger. Det er vigtigt, at hjernen glemmer irrelevante detaljer og i stedet fokuserer på de ting, der hjælper med at tage beslutninger i den virkelige verden, siger Blake Richards, der er professor ved Toronto University og hovedforfatter bag den seneste undersøgelse i en pressemeddelelse fra universitet.
Hjerneforskning har hidtil fokuseret på stærk hukommelse som noget udelukkende positivt, men de seneste forskningsresultater viser altså, at glemsomme mennesker er bedre til at træffe beslutninger i hektiske og støjende miljøer.
Forskerne har nemlig fundet ud af, at hjernen aktivt skaber grobund for at glemme informationer ved at skabe nye neuroner i hjernen.
Udviklingen foregår i den del af hjernen, der hedder hippocampus, der oftest udvikles i barn- og ungdommen, og forskningen kan være med til at svare på, hvorfor at voksne ikke kan huske noget fra barndommen, før at man fylder cirka fire år.
Med den nye undersøgelse i hjernens måde at huske på, kan forskerne bedre finde sammenhæng mellem glemsomhed og andre af hjernens fuktioner. For det er slet ikke så vigtigt, at kunne huske alt, påpeger Blake Richards.
- Vi plejer jo, at rose de personer, der vinder i paratviden, men det er jo ikke vigtigt at kunne huske hvem, der vandt Stanley Cup i 1972. Meningen med hukommelsen er, at kunne træffe beslutninger under forskellige forhold, og det kræver at man glemmer nogle informationer, understreger Blake Richards.
Danske forskere skal bruge masser af afføring: Få 200 kroner for hver lort
